Hvordan påvirker et prisskilt på mange milloner en 25-årig fodboldspiller?

Nicolai Jørgensen er Superligaens største stjerne.Han er fysisk stærk, dribler godt og sparker endnu bedre. Han står over for den måske vigtigste fase i karrieren og ligner allerede nu en mand, der er på vej væk fra FC København. Men hvordan påvirker et prisskilt på mange millioner den 25-årige kreatør?

Hvordan påvirker et prisskilt på mange milloner en 25-årig fodboldspiller?
Offentliggjort

”Det er ikke den sjoveste tid. Bestemt ikke. Banerne er slidte, og det er både minusgrader og nogle gange snevejr, når man træner. Alle, der har spillet fodbold, ved, at det er sjovere i juni, men på en eller anden måde er det også fedt nu. Det giver hår på brystet, og man lærer meget af det. Selv om man har lyst til at tage en flyverdragt på, når man skal ud på banen.”

”Der mangler et rush. Grunden til, at man spiller fodbold, er jo, at man godt kan lide kampsituationerne og det pres, som følger med. Det er lidt som at gå til eksamen hele tiden. Det mangler jeg, og det kan også mærkes på mit temperament i hverdagen. Jeg har mere energi, og den skal jeg finde måder til at komme af med, så jeg ikke eksploderer.”

”Jeg tænker faktisk ikke så meget på det. Jeg er virkelig glad for at være i FCK, så jeg vil ikke gå og tænke: ’Pis, jeg røg ikke’ eller ’Fedt, jeg skal væk til sommer.’ Det kommer til at blive følelsesmæssigt svært for mig at skulle væk. Det har været nogle rigtig gode år, hvor jeg har lært nogle fantastiske mennesker at kende. Først og fremmest glæder jeg mig til det næste halve år, så må det andet komme, når det kommer.”

”Sportsligt er det nemt. Man lever i nuet, og så længe man har det godt, er der ikke noget. Men jo, på det personlige plan er der da noget. Min kæreste vil skulle tage et helt nyt skridt i sit liv, og det vil være svært for hende at skulle sige farvel til familien. Men det bliver også spændende, og jeg er ret sikker på, det også bliver et fantastisk eventyr. Når man har en at dele det med, og der forhåbentlig også kommer nogle børn på et tidspunkt, bliver det hele nok nemmere.”

”Ha ha, nej, egentlig ikke. Jeg ville ikke blive mere lykkelig over at eje en Ferrari end den bil, jeg har nu. Jeg tror ikke, mit liv kommer til at ændre sig så meget.”

Hvordan påvirker et prisskilt på mange milloner en 25-årig fodboldspiller?

”Grundlæggende er jeg en glad person, så jeg opdager nok ikke, at tingene er rigtig slemme – som de var nogle gange dernede. Jeg lå i Kaiserslautern og var skadet i tre måneder, men så kom flere af mine venner ned og hyggede. Jeg går ikke totalt i depression, hvis det går dårligt. Jeg syntes, det var totalt fedt at være der, selv om det sportsligt ikke var optimalt, både pga. mine præstationer på banen og udenfor.”

”Leverkusen var meget som FCK, men Kaiserslautern var hård. Jeg fik betændelse i skambenet, og mange andre blev også skadet. Dagen efter en træningskamp skulle man ud at løbe 10 km i skoven, derefter et stabilitetspas og så yderligere træning senere på dagen. Det var hårdt. Og nok heller ikke sundt for kroppen. Leverkusen var top med fint kammeratskab, hvor Kaiserslautern var mere fodbold og egoisme. Mange af kontrakterne i Tyskland er bonusorienterede, så hvis sidemanden spiller, og du ikke får så mange penge til dig og din familie, er man nok heller ikke de bedste venner i verden.”

”Premier League. Den har jeg fulgt med i, siden jeg var ganske lille. Det er den fedeste fodbold i verden. Det går hurtigt og er meget fysisk, som jeg kan lide det. Det ville ikke være den nemmeste liga for mig at slå igennem i, eftersom det også er den hårdeste. Meget få slår igennem og gør det godt uge efter uge derovre.”

”Ret tidligt. Da jeg var 6-7 år. Jeg tror ikke, jeg som sådan tænkte over, om mit talent var større, men jeg nød bare at spille fodbold. I puberteten gik jeg fra at være den bedste til at ryge lidt ned i rækkerne. Det var hårdt mentalt. Min krop hang ikke sammen. Jeg fik lange, tynde ben, og koordinationen var der ikke helt, fordi jeg var så ranglet. Det var nok først, da jeg blev 17, fysikken begyndte at falde på plads igen. Jeg havde helt klart frustrationer i teenageårene og overvejede på et tidspunkt at droppe fodbolden. Det er de færreste, der kører glat igennem, men for mig er talent et svært ord. I hvert fald som ungdomstalent, for det er først, når du er slået igennem som senior, du har bestået.”

Hvordan påvirker et prisskilt på mange milloner en 25-årig fodboldspiller?

”Åh-åh (griner, red.), jeg har lavet mange, rigtig mange. En af de sjoveste, den var ikke så ond, var, da vi smurte varmecreme – klassikeren – i Pierre Bengtssons (nu forhenværende FCK’er, red.) underbukser. Han opdagede det ikke, før han var ude i bilen, hvor det begyndte at svie helt vildt, så han måtte vende om, løbe ud af bilen og derefter komme stormende ind i omklædningsrummet, hvor han hoppede i det kolde bassin.”

”Jeg har hadet at spille mod Erik Sviatchenko fra FC Midtjylland. Han er på en gang klog, fair og mentalt en ’stjernepsykopat’, når han går på banen. Der er sgu lidt ukrainsk klippe over ham, men det er sagt i al respekt.”

”Den vildeste, jeg har stået over for, var nok Raphaël Varane i landskampen mod Frankrig. Han var en fantastisk atlet. Stærk, superhurtig og teknisk dygtig. Komplet.”

”Jeg hører kun musik, der gør mig glad, på en kampdag. Jeg skal holde mit humør højt, og hvis du skal spille din tredje kamp på en uge, kan sindet godt være lidt ramt. Jeg hører al form for musik. En del fransk rap igennem den seneste tid, reggae, dansk pop fra 80’erne, R&B, techno.”

”Jeg er mest hidsig på mig selv. Det kan være hårdt, men det er bare med at komme hjem og få clearet hovedet, tale med kæresten, gå en lille tur, tænke på noget andet, få det begravet. Heldigvis går det hurtigt fra nederlag til sejr i fodbold.”

Hvordan påvirker et prisskilt på mange milloner en 25-årig fodboldspiller?