Piger i chok over Wayne Rooneys ugeløn

Piger i chok over Wayne Rooneys ugeløn
Offentliggjort

Mens transfervinduet står på vid gab, rygterne svirrer, og fodboldspillere og deres agenter forsøger at presse kommende lønninger op, har sportsmediet TalkSport præsenteret nogle tilfældige kvinder for størrelsen på Wayne Rooneys salær.

Og man kan ikke sige, at de tilnærmelsesvis havde en forestilling om, hvad en mand som Rooney tager sig betalt for sin indsats i Manchester Uniteds offensiv. De er rystede.

Spørgsmålet er, om de unge kvinder gør ret i at være forargede over Rooneys ugeløn på omkring 3 millioner kroner, eller om de bare mangler forstand på den hårde konkurrence, den tidlige pension og det hårde fysiske og psykologiske pres, som er vilkårene for fodboldspillerbranchens elite.

Har stjerner som Wayne Rooney fortjent at blive forgyldt for sit talent, eller er de astronomiske lønsummer for topspillere en absurditet – hvad mener du?