Se video: Van Gaal udvandrer i vrede på hollandsk tv

Se video: Van Gaal udvandrer i vrede på hollandsk tv
Offentliggjort

Han er ikke kendt for at være nogen jovial grinebider. Når der er noget, der efter hans mening ikke er i orden, får spillere og pressefolk det at vide uden omsvøb.

Det har flere journalister mærket i den senere tid, når de forsøgte at lokke detaljer ud af hollænderen, mens det stadig kun var på planet for vedholdende rygter, at han skulle være Manchester Uniteds næste cheftræner.

Og mon ikke Rooney og co. går og spekulerer på, hvordan stemningen kommer til at være i deres omklædningsrum efter sommerferien.

Nogen ny disciplin for hollænderen er det ikke at vise sin fnysende afsky for åbent tæppe.

Et godt eksempel er dette klip fra det hollandske program Sport 1, hvor Van Gaal reagerer iltert på at være blevet vraget som ekspert-analytiker:

Det skal bemærkes, at der på YouTube er en hollandsk bruger, der påstår, at klippet her er iscenesat med henblik på en reklame for programmet og kun spiller på Van Gaals hidsighed.

Det ved vi desværre ikke nok om hollandsk tv til at kunne afgøre.