Zlatan lykønsker Mourinho
Se video: Zlatan lykønsker Mourinho efter CL-sejr
Det blev heller ikke i denne sæson, at Zlatan Ibrahimovic fik indfriet sin største pokaldrøm.
Tirsdag aften var det Chelsea og hans gamle mentor Jose Mourinho, der fik den til at briste, da Londonklubben med 2-0 på hjemmebane slog aspiranterne fra Paris Saint Germain ud af Champions League.
Parisernes største stjerne var selv forhindret i at spille på grund af sin lårskade og måtte se sine klubkammerater indkassere det andet, fatale mål i det 87. minut.
LÆS OGSÅ: De 10 bedste citater fra Zlatan
Zlatan har selv sagt, at det var ved at være sidste udkald, hvis han skulle prøve, hvordan det føles at vinde verdens mest prestigefyldte klubturnering. For selv om mange mener, at han er i sit livs form for tiden, fylder svenskeren 33 til efteråret, og der spekuleres på, om han snart vælger en lukrativ retræte i en liga uden for Europa.
Men selv om Zlatan havde grund nok til at være bitter, viser denne lille video, at han var i stand til at finde ægte hjertelighed frem og lykønske Chelseatræner Jose Mourinho med sejren.
De to store fodboldegoer er kendt for at have en god kemi og stor gensidig respekt.
Læs også: Top 5 citater: Zlatan elsker José Mourinho