Netop nu i Sverige mødes 12 landshold til VM i fodbold. Og det er ikke hvem som helst.
Det er en broget blanding af alle de hold, som ikke er velkomne hos FIFA, og derfor selvsagt aldrig har været i nærheden af det officielle VM i Brasilien, der skydes i gang om få dage.
Turneringen her er ConIFA World Cup, og det hold der d. 8 juni, løfter trofæet kan også bryste sig af at repræsentere verdens bedste uafhængige fodboldforbund.
”Vi laver denne turnering i respekt for vores medmennesker. Respekt for deres kultur, deres religion, deres historie og deres eksistens. På banen er vi alle lige”
Ordene kommer fra Per Anders Blind. En norsk, smilende, rund og en anelse svedig præsident for ConIFA.
Euroman har sendt to mand afsted til denne mærkværdige turnering og vil de følge dage bringe artikler og tv-indslag fra de afgørende kampe.
ConIFA (Confederation of Independent Football Associations) består af fodboldforbund, som ikke kan, må eller vil være en del af det internationale fodboldforbund FIFA.
Det betyder, at ConIFA rummer alt fra autonome republikker til folkefærd uden hjemstavn. Etniske mindretal til kulturelle fællesskab på tværs af landegrænser. Har du et fodboldforbund, kan du altid spille landskampe gennem ConIFA.
Annonse
På bakketoppen omkranset af løvtræer ligger det afsidesliggende 'Jämtkraft Arena', hvor kampene spilles.
På træningsbanen ved siden af stadion, træner Darfur United, et all-star hold bestående af spillere fra flygtningelejre i Darfur-provinsen.
Dem hepper vi på.
Samtidig bringer Padania, holdet der repræsenterer området omkring Po-sletten i det nordlige Italien, sig foran 3-1 mod Sydossetien.
Skimter man listen med de deltagende hold, bemærker man også Tamilsk Eelam. Et hold af tamilske tigre, de forsvarende mestre Kurdistan og hold fra ukendte egne som Nargorno Karabakh og Abkhasien.
Nogle af holdene har en dramatisk historie med folkemord eller borgerkrig, mens andre kommer fra langt fredeligere kår. Fælles for dem er, at de alle er isolerede fra det globale samfund.
Padania mødte forresten Darfur United i åbningskampen. Padania vandt 19-0.
Den langlemmede interview-koordinator Olivia modtager elevatorblik fra hele det assyriske landshold, da de jogger forbi hende på træningsbanen. Bevares. Berettiget.
Per Anders fortalte, at der ikke er mange kvinder omkring turneringen.
Annonse
Olivia siger, at vi må tale med FC Sapmis anfører, Roy Arild Rasmussen, efter kampen, men han er nok vred.
FC Sapmi repræsenterer det samiske folkefærd. De er på hjemmebane, og små hundrede tilskuere opmuntrer dem skam også. Problemet er bare, at de er bagud med fem minutter igen. Hvilket betyder, at hvis de ikke får scoret to mål i en fart, så er kvartfinalerne forduftet.
Alligevel virker Roy glad, og er klar i mælet, da han fortæller at:
”Turneringen er en meget vigtig arena for folk som os. Jeg er stolt af at repræsentere det samiske folk. Jeg er samer, før jeg er noget andet.”
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.
