En fyr med et tatoveret ansigt (og alle de andre søde folk, jeg mødte til Copenhell)

I lørdags var jeg til Copenhell på Refshaleøen i København. Jeg var uden sammenligning den dårligst klædte og mindst erfarne metallytter blandt alle de fremmødte, men ikke desto mindre havde jeg en forrygende dag.

Copenhell foregår over tre dage tæt ved B&W. Scenerne har navne som Helvetia og Hades, man kan (næsten) kun købe selvdødt og flammegrillet svinekød i madboderne, forholdet mellem mænd og kvinder er 99:1 og stemningen slår mange af de fester og festivaler, man når at opleve over en almindelig sommer.

Folk er gennemflinke til Copenhell. Der er fælles haedbanging, hygge og håndtegn mod helvede. Jeg så en lettere beruset langhåret mand i sort band-T-shirt (sådan ser ca. 85% af samtlige fremmødte ud), der prøvede at smide et tomt plastikkrus ned i en skraldecontainer. Han ramte forbi tre gange, men samlede det hver gang op og prøvede igen. I tilgift samlede han også et par ekstra omkringliggende plastikkrus op, som han så kunne smide ud.

Og ellers handler det jo om musikken, men det kan jeg simpelthen ikke sige noget kvalificeret om. Det eneste, jeg kan høre, er, at nogle bands spiller mere melodisk metal end andre, og at man efter 15 minutter indkørsel i musikken faktisk godt kan nyde det på sådan en ROCK!-agtig måde. Andre bands forstår jeg ikke, men det er heller ikke min opgave. Så længe publikum har det fedt, er alt godt.

Her er et par billeder fra dagen.

Indgangen til Copenhell.

I baggrunden et skilt for FUCKING SPRØD SVIN, som vistnok var en flæskestegssandwich, jeg desværre ikke nåede at smage. Derudover: Sortklædte mennesker.

Copenhells to største scener ligger op til en lille bakke, så de ældste og mest dovne tilskuere kan nyde musikken og hinanden siddende. Det er smart.

"Må vi lige have lov at være her." Ham her var kommet i selskab med rigtig mange åndsfæller og havde det nice.

Yeah! Klar til King Diamond, der spillede lørdag aften. Eller bare almindelig makeup, det glemte jeg selvfølgelig at spørge om.

Og så var der en gruppe 40-50-årige mænd, der i ramme alvor havde iklædt sig tøj fra middelalderen (jeg mistænker, at det er noget, de meget ofte gør), for at kæmpe mod hinanden. Yderst til venstre i billedet kan man vist ane en ægte viking, der er blevet slået ihjel af et dødbringende sværd.

RRRRRRROOOOOOOOOOOOOARGGGGHHH.

En romantisk dobbeltdate med 1-liters Faxe på dåse og levende lys på bordet.

Spændte på King Diamond. Den opmærksomme hiphop-nostalgiker vil måske genkende Jonny Hefty og Jøden bag sminken.

Her snakker jeg med den flinke fyr fra det øverste billede. "Du får aldrig job i Nordea," sagde jeg, men det var han styrtende ligeglad med, for han er selvstændig tatovør og det går glimrende i biksen. Forresten fandme tak skal du have til min ven Johan, som har taget nogle af disse billeder fra Copenhell, blandt andet dette.

Ham her havde et DJ-sæt kørende med death metal. Intet er umuligt for den som bærer viljen i hjertet.

Punktum.

Store støvler, en T-shirt med "Pantera World Tour 94/95" på ryggen og langt hår eller stort skæg var rigtig populært. Helst i den moderigtig farve sort.

Jeg må på det kraftigste anbefale arrangementet ovenfor, der har den fedeste showplakat, jeg nogensinde har set. Jeg kender ikke et eneste af navnene på de bandt, der skal spille, men fire dages death metal for 65 euro og så endda i Ungeren på Dorotheavej, vi SEEEEEES.

... og Satan elsker dig endnu mere.

Tak for i år. Næste år sover jeg i telt derude.