DET ER EN vidunderlig historie: Vi elsker grøn mad og lokale fødevarer, og har virkelig omfavnet vegetarkøkkenet på trods af vores begejstring for kød.
Men det er bare ikke sandt.
For selvom vi elsker at fortælle hinanden om økologiske ambitioner, og selvom grønne alternativer pibler frem, så bliver historien om vores grønne madvaner desværre ikke mere sand af at blive gentaget.
For skal sandheden frem, går vores grøntsagsbegejstring den helt forkerte vej.
’6 om dagen’ lød en kampagne engang, som skulle få os til at spise mere grønt. Den har prellet af på os som vanddråber på en varm teflonpande, for vi spiser langt fra de anbefalede 600 gram frugt og grøntsager om dagen, og kun 25 procent af dem, vi spiser, er produceret herhjemme. Det viser tal fra den seneste analyserapport fra Madkulturen.
Vi vil gerne spise grønt, men ender med at foretrække kød.
Vi vil gerne bakke op om lokalt dyrkede grøntsager, men køber importeret.
Vi vil gerne holde hånden under de danske gartnerier, men støtter de polske med billig arbejdskraft.
Annonse
Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Derfor har vi i den nye digitale udgave af Gastro dedikeret hele nummeret til grøn mad.
Vi har talt med nogle af dem, der rent faktisk gør en forskel og går forrest, og så har vi spækket det med opskrifter og inspiration til madlavningen derhjemme.
Vores håb er, at det kan vække bare en lille smule grøn glæde i dit køkken.
Jeg er udpræget midterbarn. Når min far drak sig fuld og blev uvenner med min mor, var det naturligt for mig at forsøge at redde stemningen og glatte det hele ud. Med tiden forsvandt min egen identitet nok lidt i det, og jeg endte med at leve mere i andres behov end i mine egne.