Godmorgen min ven, jeg håber at din weekend har været god. Jeg har både danset, sovet længe og spist pizza, så jeg kan ikke ønske mig mere. Nu er der morgenpost:
_____________
Yes: Boiler Room har optaget et Jamie xx-set og det er fremragende. Jeg har hørt Sleep Sound og All Under One Roof Raving nonstop de sidste dage.
IKEA har lavet verdens vel nok første hjemmeside på Instagram. Kan det lade sig gøre? Oh yes! Men er du vimmer, der må ligge en god portion informationsarkitektur bag det projekt. Fedt lavet.
En sød læser gjorde mig opmærksom på The Listserve og jeg elsker ideen: "This is an e-mail lottery. One person a day wins a chance to write to the growing list of subscribers. It could be you."
"Niels er en af de mest idealistiske landmænd i bondelandet Danmark. Hele hans livssyn handler om bæredygtighed og om at leve i harmoni og respekt for naturen. Niels og hans kone Rita producerer råvarer til de bedste restauranter i Danmark, men deres måde at drive landbrug på er en torn i øjet på myndighederne. De truer Niels med at fratage ham retten til at have dyr på gården, selvom landets førende kokke står i kø for at få del i gårdens produkter."
En dokumentar, jeg glæder mig meget til. Beundringsværdigt verdenssyn.
Jeg kan ikke være andre end mig selv. Jeg kan ikke ændre min
personlighed. Jeg bliver nødt til at insistere på at være mig selv i offentligheden og ikke opfinde en offentlig karakter, for det bliver jeg sindssyg af.