Lysregulering: 10 gode lamper

Lysregulering: 10 gode lamper
Offentliggjort

Solen står op ved 9-tiden og er på vej ned igen klokken 16. Ikke så underligt, hvis du kører på flade batterier. Vi har fundet 10 gode lamper og tænder for det gode lys.

LYS PÅ TRÅDEN

Det smukke trådarmatur Vita, designet af Brian Rasmussen, er en elegant og anderledes lysskulptur til stuen eller spisebordet. Den komplekse konstruktion med 19 individuelle elementer samlet omkring lampens kugleformede center måler mere end 80 cm i diameter. Men størrelsen til trods fremstår lampen let i sit udtryk med et fantastisk skyggebillede.

Pris: 8.940 kr. Nærmeste forhandler anvises på tlf. 7025 6868. (lucente.eu)

LYSMAGI

Designeren og ingeniøren Angela Jansen og Ger Jansen fra hollandske Light-Light har udviklet den kuriøse, tyngdelovsstridende lampe Silhouette #1, som består af en todelt lampeskærm. Den øverste del svæver på mystisk vis over den anden ved hjælp af elektromagneter og et smart positionerings-system. Til gengæld er prisen pebret.

Pris: ca. 7.000 kr. (+ moms og forsendelse). light-light.comBRUG PÆREN

Hvorfor bruge mange tusind kroner på en lampe, når du kan nøjes med den rigtige pære, en fatning og en ledning? Det synes at være tanken bag AlessiLUX. De dekorative sparepærer fra Alessi rammer en fin balance mellem kitsch og minimalisme. Bliver du træt af din lampe, kan du for små 300 kr. skifte mellem seks forskellige varianter.

Pris: fra ca. 300 kr. (foreverlamp.eu)LYSBOBLE

Walisiske Ross Lovegrove introducerer lampen BubblAir, som produceres af de japanske LED-specialister fra Yamagiwa. Lampen er tænkt som arbejdslampe og anbefales monteret med Philips’ nyudviklede Master LED-spot (4 watt). Dette giver ifølge producenten 15 års (eller 25.000 timers) lysfornøjelse, inden lyskilden igen skal skiftes.

Pris: endnu ikke oplyst. Nærmeste forhandler anvises på tlf. 7020 5608. (gatewayjapan.dk)BEAM ME UP

De fine Fade-lamper, designet af danske Brian Rasmussen for italienske Murano Luce, får os til at tænke på stiliserede lydbølger eller de legendariske kvanteteleporterings-scener fra ’Star Trek’-filmene. Lamperne fås både til loft og væg og som pendel-udgave og giver et levende lysudfald.

Pris: 1.700 kr. Nærmeste forhandler anvises på tlf. 6591 4050.HELE PALETTEN

Dobbelt-stagen fra Menu kommer her i en række farvede varianter. Vi blev inspireret af billedet her og tænker, at man med fordel kan sammensætte sin egen farvepalet.

Pris: 499 kr. (2 stk.). Nærmeste forhandler anvises på tlf. 4840 6100. (menu.as)MED SYVTOMMERSØM

Designeren Pernille Vea fandt inspiration i vikingetiden, da ideen til de nye Pipe-lysestager blev undfanget. De rå stager bankes på plads på træunderlag, fx på en træstamme eller en bjælke udendørs eller i dørkarmen eller bordpladen indenfor på vikingemanér.

Pris: 169 kr. Nærmeste forhandler anvises på tlf. 4840 6100. (menu.as)

STARCKE SAGER

Philippe Starck, når han er bedst. Avantgardistisk, skæv og uden skelen til traditionerne. Reflect 299, som er designet i samarbejde med Starcks makker Eugeni Quitllet, er en organisk skulptur og et alternativ til de kendte skrivebordslamper, hvor lampens manglende fleksibilitet opvejes af den designmæssige integritet.

Pris: endnu ikke oplyst. Nærmeste forhandler anvises på tlf. 3388 6000. (flos.dk)KREA-LAMPEN

Den dansk designede PineApple-lampe sender tankerne tilbage til PH’s kogleklassiker med sin naturinspirerede konstruktion. De mange små lampeskærms-elementer kan bruges som en slags billedrammer, der kan fyldes med det udvalg af ca. 350 tidsskrifts- og magasinsider, som følger med i pakken. Du kan også slippe kreativiteten løs og fylde lampen med dine egne udklip, feriebilleder og børnetegninger.

Pris: 2.500 kr. Nærmeste forhandler anvises på tlf. 6448 1470. (dyberg-larsen.dk)LYS PÅ TRÅDEN

Det smukke trådarmatur Vita, designet af Brian Rasmussen, er en elegant og anderledes lysskulptur til stuen eller spisebordet. Den komplekse konstruktion med 19 individuelle elementer samlet omkring lampens kugleformede center måler mere end 80 cm i diameter. Men størrelsen til trods fremstår lampen let i sit udtryk med et fantastisk skyggebillede.

Pris: 8.940 kr. Nærmeste forhandler anvises på tlf. 7025 6868. (lucente.eu)