Sådan gør du:

1. Skær kødet i tern. Kom en god sjat olivenolie i en stor gryde sammen med en spiseske smør. Kør på højeste blus.
2. Mens kødet bruner, skærer du løg, hvidløg, gulerødder, pastinak og knoldselleri i nogle solide tern på størrelse med kødstykkerne.
3. Når kødet er brunet af og har fået noget farve, kommer du grøntsagerne i gryden.
4. Tilsæt laurbærblade, rosmarin og timian. Husk at dit kød skal have fået farve, og der må gerne være lidt brunt i bunden af gryden – det er smag!
5. Tilsæt rødvinen, når grøntsagerne har fået et par minutter, og lad alkoholen fordampe, mens du rører lidt rundt i gryden.
6. Nu er det tid til at tilføje de flåede tomater eller tomatpassataen og grønsagsbouillonen.
7. Rør stille og roligt rundt i gryden – gerne med en træske – til det hele begynder at koge en smule. Så skruer du ned på laveste blus og lægger et låg på. Nu skal retten stå og simre i godt to timer, hvorefter du kan servere den.

Kartoffelmos

1. Mens din gryderet simrer, skræller du kartofler og hakker dem i tern. Et kvarter før du vil servere din simreret, smider du ternene i kogende vand i 12-14 minutter.
2. Hæld vandet fra kartoflerne, og kom smør ned i gryden til kartoflerne, og mos derefter med en gaffel eller kartoffelmoser over helt svag varme som en gal. Tilsæt mælk, så meget du mener, der skal til.
3. Smag til med salt.

Server evt. med baguette.

Efteråret kommer, og med det forsvinder pillerejerne, roséen og de lette sommerretter. Køligere tider kalder på mere bastant mad, der kan give os energi til de mørkere dagtimer og retfærdiggøre indtagelsen af en god Barolo. Det er bestemt ikke trist. Tværtimod. Nu skal vi frem med de store gryder og de voluminøse smagsindtryk.

Jeg glæder mig altid til atter at lave simremad – dels fordi det er mad, som primært bare skal stå og passe sig selv i en gryde over et antal timer, og dels fordi man kan forsvare at komme friske laurbærblade i det meste af det.

Der er mange hofretter inden for begrebet simremad. Store klassikere, store variationer, og med alle former for kød, især de mere ukurante dele som oksebov og nakkefilet, taget i brug. Og så tonsvis af rodfrugter.

Ifølge kalenderen begyndte efteråret den 1. september på den nordlige halvkugle, og det slutter den 30. november, men ifølge de astronomiske årstider begynder efteråret først den 21. november og slutter den 20. december. Vi er i den forstand stadig i efterårets tidlige stadie, så vi tager forholdsvist blidt hul på sæsonen og benytter alene svinekød i denne gryderet, som kan hedde alt mellem himmel og jord. Så skal vi ikke bare kalde den for Euromans efterårsgryde?

God appetit.