Da resultatet af en forholdsvis lukket smagning opsat af den dengang vinhandlende, nu skrivende brite Steven Spurrier blev offentliggjort, blev der gjort store øjne. Smagningen som lod udvalgte amerikanske frontryttere konkurrere mod de kendte klassiske bordeauxer og toppen af hvid bourgogne. I både den hvide og den røde kategori vandt en amerikaner, henholdsvis Château Montelena og Stag’s Leap Wine Cellars. Det stod klart at franskmændene ikke længere per definition var bedre, selvom alverdens kritik, undskyldninger og relativeringer forsøgte at devaluere smagningens resultat. 23 år er der gået og Napa-dalen er i mellemtiden blevet så selvstændig at direkte sammenligninger med Bordeaux eller Bourgogne ikke rigtigt har relevans, for dalens meteorologiske forhold giver ganske simpelt nogle helt andre vine, en helt anden stil… eller gør de?
Copenhagen Wine satte i august i samarbejde med Børsen en fornyet smagning i søen, en slags tillempet gentagelse af chokket i 1976. Af kommercielle årsager velsagtens, havde man valgt at fokusere på egne vine for de amerikanskes vedkommende (Copenhagen Wine satser stort på mindre amerikanske vinhuse), mens franskmændene talte en 1er Cru Classé og en Parker 100-vin. Man kan altid diskutere niveauet af vinene; var det de rigtige årgange at sammenligne, var niveauet på de hvide bourgogner det rigtige, hvorfor var Screaming Eagle ikke med etc.
Da resultatet forelå var der franske vindere i begge kategorier. Panelets sammensætning sendte signaler om seriøsitet, faglig viden og ikke mindst praktisk erfaring. Københavnske topsommerlierer, en enkelt eksildansk vinmager fra Californien og udvalgte vinskribenter, som alle ved hvordan en stor Bordeaux skal smage. Det er derfor ikke nogen overraskelse at franske vine vandt. Ud over arrangørerne var der ingen som vidste hvilke vine, der var med og på forhånd var der begrundet forventning om tilstedeværelse af det bedste af det bedste. Det holdt ikke stik, men mindre kan også gøre det.
2006 Vougeot, Clos Blanc de Vougeot, Domaine Vougeraie 94,70
2007 Puligny Montrachet les Pucelles, Domaine Leflaive 94,40
2007 Ryo-Fu Chardonnay, Freeman 92,90
2006 Chardonnay, Tamber Bay 91,40
2005 Chardonnay Ambassadors, Hanzell 91,40
2005 Batard Montrachet, Jean Chartron 86,70
2005 Château Lascombes 94,40
2004 Château Mouton-Rothschild 94,40
2006 Gravelly Meadow, Diamond Creek 93,90
2005 Proprietary Red, Rudd 93,00
2005 Private Stock Rows 16, Vine Cliff 92,60
2005 Cab. Hendry Wines 91
2005 Château l’Eglise-Clinet 90,90
2006 Amuse Bouche Merlot 90,40
2006 Château Calon-Segur 88,40
Jeg stak ud fra gennemsnittet på flere punkter. Min hvide favorit var den knivskarpe Ryo-Fu Chardonnay, som Akiko og Ken Freeman samt især chefvinmageren Ed Kurtzman har modeleret i nærmest riesling’sk præcision med stenfrugter, citrusfrugter og hvinende mineralitet. Jeg havde Vine Cliffs sjældne og håndværksprægede Rows 16 på førstepladsen blandt de røde – var faktisk ret sikker på det måtte være Harlan, fordi koncentrationen var imponerende og den udtalte blåbær-grannåle-mælkesyre-næse ”skreg” Oakville. Gravelly Meadow opfattede jeg nærmest som moderne Rhône-vin med lavendel og en lille lidt generende rom-tone. Lascombes var ultra-margaux’sk, beroligende klassisk med grafit, koks og iod og silke på tungen. Mange var sure på Calon Segur, men jeg var ret glad for den, på grund af dens ligefremhed og meget leksikale solbærnæse. Til gengæld var jeg sur på Amuse Bouche, som i sammenhæng med mere standhaftige vine, virkede svagelig og nærmest banal. Parkers 100 point til Eglise-Clinet er jeg ikke med på – den optrådte som Napa-cabernet fra den gode om end ikke fantastiske skuffe.
2007 Ryo-Fu Chardonnay, Freeman 95
2007 Puligny-Montrachet Les Pucelles, Domaine Leflaive 94
2006 Vougeot, Clos Blanc, Domaine Vougeraie 93
2006 Chardonnay, Tamber Bey 91
2005 Chardonnay Ambassadors, Hanzell 88
2005 Batard Montrachet Jean Chartron 85
2005 Cab. Private Stock Rows 16, Vine Cliff 95
2005 Château Lascombes 95
2005 Prop. Red, Rudd 94
2005 Château l’Eglise-Clinet 93
2004 Château Mouton-Rothschild 93
2006 Château Calon-Segur 92
2006 Cab. Gravelly Meadow, Diamond Creek 91
2005 Cab. Hendry 90
2006 Merlot, Amuse Bouche 89
Tager vi prisaspektet med, er billedet en smule anderledes, for så rykker Rudd og ikke mindst Calon-Segur mod toppen, mens Ryo-Fu ligger uforligneligt i toppen hos de hvide.
