Han er manden, du hader at elske. Han fylder dansegulve, lægger kvinder ned og arrangerer krydstogter med sig selv som omdrejningspunkt. R. Kelly. En så gennemført absurd kunstner med et så gennemført cremet image, at fans verden over har opfundet 'International R. Kelly Day', der bliver fejret i dag.
Hvis du er fan (eller hvis du bare godt kan lide en fest smurt helt ind i klæg r'n'b), bliver R. Kelly både fejret i Aarhus og i København i dag. Og som særlig opvarmning har vi bedt folkene bag R. Kelly-festen i Aarhus, Morten Løwenstein og Jonathan Spejlborg Jensen, om at komme med publikums favoritter. Skru op og læn dig tilbage.
1. 'Bump’n’Grind' (fra albummet '12 Play')
"En R.Kelly floor-filler af dimensioner. Bump’N’Grind er skrevet og produceret af manden selv. Da den udkomi 1994 blev den et kæmpe hit og skabte et gennembrud for R.Kelly, hvilket kun er forståeligt. 'Bump’N’Grind' er blevet kaldt "The Mother of Slow Jams". Og som om de fleste andre R. Kelly sange handler 'Bump’N’Grind' om sex."
Bedste linje: "I'll love you like you need to be love / girl why don't you try some of me."
2. Feelin’ on Yo Booty (fra albummet 'TP-2.com')
"'TP-2.com' er et af R.Kellys bedste plader; blandt andet på grund af dette nummer. 'Feelin’ On Yo Booty' er en slow-jam, der i al sin enkelhed handler om at være ude, høre sin yndlingssang og danse med en dame, mens man føler på hendes booty. Alle kender det."
Bedste linje: De sidste 30 sekunder når Kellz synger "booty" i diverse harmonier.
3. 'The Greatest Sex' (fra albummet 'TP-2.com')
Endnu en ultra slow-jam fra 'TP'2.com'. Sangen er lidt mere ovre i lovesong-kategorien og handler om at have virkelig god sex. Det er meget simpelt, og der er umiddelbart ikke en dybere mening. Udover at sangen oser af sex, selvfølgelig. Nogle siger, den er for langsom til dansegulvet. Det er løgn.
Bedste linje: "There's no telling what this night could have in store, cause inside of your walls there will dwell a capricorn."
4. 'Step In The Name of Love - Remix' (fra albummet 'Chocolate Factory')
"På 'Step In The Name of Love' er vi lidt ude over slow-jam stilen og bevæger os over mod et 4/4-beat. Sangen handler egentlig bare om at hr. Kelly skal danse hele natten med sine dansesko. Stepping er en dansestil, der kommer fra Chicago, og den stil er R.Kelly så vild med, at man på hans 2012 Love Cruise i det caribiske øhav kunne melde sig til stepping classes. Se for guds skyld videoen. Overload af råhvide oversize jakkesæt."
Bedste linje: "See I know there's somebody breakin' out the champagne somewhere, and you can be sure that somebody's gonna make love from the night until the day."
5. I’m A Flirt (feat. T.I og T-Pain) (fra albummet 'Double Up')
"'I’m A Flirt' var egentlig første ment som et Bow Wow-track, hvor R. Kelly var featured. Men det blev ændret og R. Kelly udgav den under eget navn med T.I og T-Pain som de supporterende rappere. Sangen handler om at flirte med andre mænds damer. Og som du nok har regnet ud, er Kellz rimelig kold, hvad det angår."
Bedste vers:
"She be callin' me daddy and I be callin her mommy
She be callin' you Kelly, when yo name is Tommy
I don't know what y'all be thinkin'
When you bring 'em round me
Let me remind you that I am the king of r'n'b
Do you know what that means
That means if you love yo' chick
Don't bring her to the VIP
'Cause I might leave wit' yo' chick"
6. Ignition - Remix (fra albummet 'Chocolate Factory')
"Så kommer vi til en R. Kelly-signature song. 'Ignition (Remix)' er fra albummet Chocolate Factory, hvor remix og original var sat sammen under Ignition(s). Remixet er langt mere velkendt end originalen og er klart mest spillet af de to. På toppen af charts og endda som nummer 19 på Pitchforks "Best Songs of the 2000"-liste.
Bedste linje: "Cristal poppin' in the stretch Navigator / We got food everywhere as if the party was catered"
Du kan opleve Morten Løwenstein og Jonathan Spejlborg Jensen spille fløde, sukker og R. Kelly for fuld udblæsning til International R. Kelly Day i Aarhus i aften. Mere info her.
FACEBOOK Bliv ven med Euroman