At være velklædt behøver ikke vælte din privatøkonomi og give kronisk overtræk.
De store highstreet-kæder som H&M, Zara og COS laver altid meget brugbare kollektioner og er et godt sted at søge hen, hvis man skal have en ny garderobe på SU.
Det kan godt være, at man nogle gange skal lede lidt længe mellem de utroligt mange stykker tøj deres kollektioner indeholder.
Euroman.dk har samlet 11 gode køb til efteråret, der tilsammen ikke overstiger 5.000 danske kroner.
Den ternede skjorte er virkelig efterårets skjorte. Ternene på skjorterne er både tynde og tykke og kommer i alle efterårsfarver. Denne fra COS vil fungerer til det meste fra din resterende garderobe.
En pæn frakke er helt essentielt. Uld-coaten er et af efteråret og vinterens mest populære stykker overtøj. Den sorte farve er tidsløs, hvis man vil være mere med på moden, skal man vælge den kamelfarvede.
Norse Projects slog nærmest bredt igennem med deres kasketter og huer. Og det er stadig noget, som de vægter højt. Kvaliteten er høj uden at prisen er det. Den strikkede uldhue med fold er årets hue-mode.
Vintersæsonens mest populære støvle i 100 procent ruskind og en gummisål, der sørger for du ikke skøjter rundt, når frosten kommer.
Annonse
Efter nogle år, hvor jeans ikke har fyldt så meget i modebilledet, er cowboyernes yndlings stof for alvor tilbage. Gå efter det mere raw-look (uvaskede og ensfarvede), og hold dig fra mange forvaskede deltaljer. Både denne mørkeblå farve og den helt lyse, 80’er denimfarve holder i år.
Sammen med de brune farver er flaskegrøn den mest populære efterårsfarve. Danske Brand8 har lavet denne lækre sweater i 100 procent lammeuld, der nok skal holde dig varm, når de kolde dage kommer.
Det er efterhånden ingen nyhed, at rullekraven er tilbage. Den er både god under en skjorte, men kan også trækkes over skjorten eller T-shirten. Zara har et godt og budgetvenlige bud på den populære trøje.
Alle mænd bør eje et par pæne uld-herrebukser. ASOS er ikke kun billigt, de laver faktisk rigtig fine og holdbare jakkesætsbukser, som de også har et stort udvalg af. Hjemmesiden er uoverskuelig, så tryk kun på ASOS’ egne ting, og prøv at skræddersy din søgning mest muligt.
Denim og fåreuld er to af efterårets største tendenser, og sammen går de også rigtig godt. Jakken er perfekt over en striktrøje, og sammen med et par mørke jeans er det maskuline efterårslook gennemført.
H&M har lavet dette pæne og budgetvenlige tørklæde i den 70’er inspirerede kamelfarve.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.