Modeserie: Engelske mænd på gaden i London

Modeserie: Engelske mænd på gaden i London
Offentliggjort

Trods hård konkurrence fra storbyer som New York, Tokyo og Paris er London stadig højt på listen over hippe hovedstæder. En god gryde af unik smag danner rammen om den række mænd, vi fangede i ’The Big Smoke’.

Ovenfor: Joe & Charlie Casely-Hayford, designere, casely-hayford.com

Joe:


Hvilken mand har inspireret dig mest?
”Nelson Mandela. Han besidder nogle beundringsværdige kvaliteter og er et stærkt symbol på håb og ukuelighed for mange.”

Hvad er det bedste råd, du har fået?

“Drik aldrig sort kaffe til frokosten, det vil holde dig vågen hele eftermiddagen.”

Hvad er det værste, en mand kan gøre?

”At lade være med at tage det lille, håndsyede mærke på ærmet af jakkesætsjakken, når man har købt den.”

Charlie:


Hvilken mand har inspireret dig mest?
”Robert Rabensteiner, moderedaktør på L’Uomo Vogue. Han er maskulin, selvsikker og ikke bange for at sætte tøj sammen med en vis respektløshed.”

Hvad er det bedste råd, du har fået?

”Hvis mulighederne ikke banker på, så byg en dør.”

Hvad er det værste, en mand kan gøre?

”At plukke sine øjenbryn … medmindre man har sammenvoksede øjenbryn.”

Joe: Jakkesæt til 8.899 kr. Skjorte til 2.599 kr. Sko til 2.099 kr. Alt fra Casely-Hayford.

Charlie: Jakkesæt til 8.899 kr. Skjorte til 2.599 kr. Støvler til 2.899 kr. Alt fra Casely-Hayford.

Serien fortsætter på de følgende sider...

Elli Egilsson

Kunstner, acbananas.com

Hvilken mand har inspireret dig mest?

”Min læremester, min far Egill Edvardsson. Jeg har hverken gået på kunstskole eller har en eksamen af nogen art. Jeg er vokset op i min fars atelier, og han har lært mig stort set alt, hvad jeg ved om kunst, og har støttet mig fra dag ét.”

Hvad er det bedste råd, du har fået?

”Fortiden ligger bag dig, lær af den. Fremtiden ligger foran dig, forbered dig på den. Nutiden er her, lev den.”

Hvad er det værste, en mand kan gøre?

”At hade.”

Læderjakke med pelskrave Asher Levine til 11.000 kr. T-shirt David Andersen til 600 kr. Egne smykker og hue.

Jamie Cockerill

Designer og model, premiermodelmanagement.com

Hvilken mand har inspireret dig mest?

”David Bowie. Han gjorde så meget for mænds stil.”

Hvad er det bedste råd, du har fået?

”It’s wrong to be right and right to be wrong.”

Hvad er det værste, en mand kan gøre?

”At gå i Uggs.”

Blazer Bstore til 3.200 kr. Skjorte Alexander McQueen F/W 2009. Jeans Weekday til 400 kr. Sko Raf Simons F/W 2009. Strømper Kt til 99 kr.

Phillip Normal

Designer og redaktør, myspace.com/thesupersuper

Hvilken mand har inspireret dig mest?

”Professor Brian Cox.”

Hvad er det bedste råd, du har fået?

”Min lærer på kunstskolen sagde: ’Lav masser, eller lav kun én stor.’”

Hvad er det værste, en mand kan gøre?

”At få en tatovering med sin kærestes navn.”

Jakke Bstore til 2.890,50 kr. Skjorte Fred Perry til 799 kr. Slips Church’s til 1.050 kr. Bukser Vivienne Westwood Man til 3.450 kr. Broche The Happy Shack til 50 kr.

Matt Raine

Hårstylist, mrnatty.com

Hvilken mand har inspireret dig mest?

”Min far, skuespilleren Terence Stamp og Prince Michael of Kent.”

Hvad er det bedste råd, du har fået?

”Bare observér.”

Hvad er det værste, en mand kan gøre?

”At gå i billige sko, ikke at rense sine fingernegle og ikke at åbne døre for kvinder, selv om kvinderne ikke siger tak.”

Jakke Albam til 1.300 kr. Skjorte Polo Ralph Lauren til 800 kr. Bukser Time’s Up Vintage til 250 kr. Tørklæde Drake’s til 999 kr. Lommetørklæde Atlas Design til 300 kr.

John Skelton & Dan Mitchel

Butiksgrundlæggere, ln-cc.com

John:

Hvilken mand har inspireret dig mest?

”Min far.”

Hvad er det bedste råd, du har fået?

”Gør, hvad du har lyst til.”

Hvad er det værste, en mand kan gøre?

”At gøre ingenting.”

John: Jakke Damir Doma til 7.225 kr. Shorts Rick Owens til 535 kr. T-shirt Rxmance til 350 kr. Alt fra ln-cc.com. Sneakers Vans 599 kr.

Dan: Læderjakke Unused til 7.665 kr. Vest Unused til 3.620 kr. T-shirt Rick Owens til 1.355 kr. Shorts Sasquatchfabrix Eototo til 2.045 kr. Sneakers Balenciaga til 3.000 kr.

Justin Smith

Hattemager, jsmithesquire.com

Hvilken mand har inspireret dig mest?

”Den engelske dramatiker, kompo-nist, sanger og skuespiller Noël Coward.”

Hvad er det bedste råd, du har fået?

”Min far sagde altid, at jeg skulle følge mit hjerte. Han ville gerne have, at jeg fik et ordentligt job og tjente penge, men han syntes, det var vigtigere, at jeg var glad.”

Hvad er det værste, en mand kan gøre?

”Gå i dårlige sko.”

Skjorte Vivienne Westwood Man til 2.275 kr. Bukser Vivienne Westwood Man til 1.530 kr. Egne sko og bælte. Hat Justin Smith Esquire. Pris på forespørgsel.

David Nolan

Stylist, ellisonlee.com

Hvilken mand har inspireret dig mest?

”Jeg vil gerne nævne tre. Sebastian Horsley, Quentin Crisp og Stephen Tennant. Ikke en eneste gang kompromitterede de sig selv, de var virkelige originaler.”

Hvad er det bedste råd, du har fået?

”Vedholdenhed og hårdt arbejde betaler sig.”

Hvad er det værste, en mand kan gøre?

”At bekymre sig for meget.”

Jakke vintage fra 30’erne. Skjorte fra Turnbull & Asser til 1.240 kr. Slips vintage fra Hardy Amies.

David Hellqvist

Journalist, dazeddigital.com/userprofile/davidh

Hvilken mand har inspireret dig mest?

”John F. Kennedy. Han havde det hele, kvinder, stil og magt.”

Hvad er det bedste råd, du har fået?

”Tag aldrig dine sokker på før dit undertøj.”

Hvad er det værste, en mand kan gøre?

”At stille spørgsmål som dem her.”

Blazer Peter Jensen x Dover Street Market til 1.537 kr. Harrington-jakke Dries Van Noten S/S 2008. Polo Raf Simons til 899 kr. Kasket General Idea til 285 kr.

Robert Clarke

Kunstner, blackbird.posterous.com

Hvilken mand har inspireret dig mest?

“Kunstneren Philip Guston, fordi han levede helt alene og malede dagen lang med sine fire farver.”

Hvad er det bedste råd, du har fået?

”Lad være med at få en tatovering. Da jeg var ung, ville jeg både have en tatovering og en ørering, men min far sagde, at det kun var sigøjnerne, der havde øreringe, og drukkenbolte, der havde tatoveringer, så jeg fik aldrig nogen af delene.”

Hvad er det værste, en mand kan gøre?

”At dræbe nogen eller noget. Og jeg er ikke engang buddhist.”

Strik Cerruti til 2.000 kr. Undertrøje Sunspel til 450 kr. Eget ur og jakke.