Nyt fra Nike

Nyt fra Nike
Offentliggjort

Nyt fra Nike

Formålet med min sviptur til London var, udover lanceringen af Nikes samarbejde med japanske Undercover, også en kollektionsgennemgang af deres projekter for forår og sommer 2011.

Det er ingen nyhed at Nike endnu en gang har indgået samarbejde med det cool japanske mærke Undercover om en komplet løbekollektion under navnet The Gyakusou International Running Association Collection by Nike and Jun Takahashi.Billeder fra den hypede kollektion spredte sig allerede for adskillelige uger siden som en steppebrand på alverdens blogs, men nu produkterne endelig ved at være på trapperne. Herhjemme bliver kollektionen solgt eksklusivt hos Wood Wood i Krystalgade 7 i København.

Her er lidt snapshots af de teknisk overlegne elementer, der med Undercover stemplet i ryggen desværre ikke ligger i den billige ende af skalaen. Til gengæld har du aldrig set mere tjekket ud på en tur rundt om søerne.

Englands PR chef, Simon Wainwright. Bemærk hans T-shirt fra Norse Projects, som han udtalte er et af hans absolut yndlingsmærker.

Hvad angår forårets nyheder må I desværre vente lidt endnu med et smugkig, da Nike har udstedt strenge ordrer om ikke at offentliggøre produktskud for tidligt. Hold vejret, der er rigtig meget godt i vente.