Tottenham-wingen Aaron Lennon nægtede at finde smilet frem, da tæt på deadline i transfervinduet blev annonceret, at han er lånt ud til Everton for resten af sæsonen.
Nej, det er svært at se håbet på disse billeder, der viser lejesvenden Lennon under fanerne hos den tidligere modstander.
Og Lennons lidet begejstrede ansigtsudtryk er betegnende for det seneste transfervindue, der, sammenlignet med det forrige actionpakkede shoppingorgie, fremstår noget kedeligt.
Selvfølgelig har dette vindue ikke haft noget VM fuld af grandiose mål, svinske skandaler og
Det mest opsigtsvækkende i dette transfervindue er måske nogle klubskifter af mere lunken karakter, som Aaron Lennons.
Selv insisterer Lennon på, at han er tilfreds med at skulle spille resten af sæsonen i Everton. Den 27-årige engelske landsholdsspiller, der ikke har fået megen spilletid i Tottenham på det seneste, udtaler:
”Jeg er glad. Selvfølgelig har det været en svær begyndelse på året for mig, men jeg var i den syvende himmel, da jeg fik opringningen.”
En anden spiller, der skifter en metropol ud med engelsk provins, er senegaleseren Dame N’Doye, der i transfervinduets overtid blev købt af Hull fra Lokomotiv Moskva. Klubskiftet lugter af lønnedgang og knap så meget oligark-livsstil, men mere interessante sportslige udfordringer i Premier League.
Også André Schürlle har taget springet fra verdensby til periferi. Umiddelbart en nedgradering at forlade Englands bedste hold, Chelsea, men hvis den målfarlige verdensmester har savnet spilletid, er Bundesligaens nummer to, Wolfsburg, måske ikke så dumt et valg. Stakkels Bendtner.
Darren Fletcher tager et indiskutabelt ryk ned ad ambitionsstigen. Spilleren, der har spillet 342 kampe for Manchester Uniteds førstehold, men kun startet inde i fire under træner Van Gaal, ville oprindelig have været til West Ham. Da det faldt igennem, endte han i West Bromwich Albion. Et kup for WBA, men hvad siger den skotske spiller selv?
”Jeg har aldrig kendt til andet end Manchester United. Det her er en fantastisk ny udfordring for mig og min karriere.”
Den lader vi hænge og går videre til Toronto FC, der mener, at deres afslappede forretningsstil, har sikret dem den offensive midtbanespiller Sebastian Giovinco fra Juventus.
Apropos at se skuffet ud over en ny kontrakt har sitet 101greatgoals lavet denne lille video med spillere der burde lære at sige cheese, når de bliver fotograferet:
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.