Champions League
Foto: Getty Images Sidste års vindere, Real Madrid, tilhører den økonomiske elites kommercielle og sportslige flagskibe.

Champions League-optakt: Har den økonomiske elite overflødiggjort gruppespillet?

Mens den europæiske fodboldelite banker løs på mesterholdene fra de små nationer, er mangfoldigheden i europæisk topfodbold truet. Magnus Kraft varmer op til et nyt, forudsigeligt gruppespil i Champions League.

Fodboldens fineste klubturnering er et glamourøst koncentrat af alt det bedste, som det smukke spil bold kan tilbyde: de største stjerner, de mest innovative taktikker og de mest hæsblæsende dramaer. Men Champions League placerer sig i dag langt fra sin oprindelige eksistensberettigelse som en turnering for de europæiske mesterhold. 

En lille elite af storklubber er stukket af fra rosset, både økonomisk og spillemæssigt. Gruppespillet, der begynder 18. september og slutter før jul, virker som en træningsøvelse for de største klubber. En slags opvarmning til forårets slutspil, hvor de for alvor skal træde i karakter.

Hele syv gange måtte nationale mestre fra mindre fodboldnationer som Skotland, Belgien og Cypern se sig slået med fem mål eller mere i sidste års gruppespil af stjernebesatte mastodonter som PSG, Chelsea og Real Madrid. For ti år siden led ikke én eneste national mester en afklapsning af den karakter.

Udviklingen mod en mere spillemæssig suveræn elite afspejler samtidig det økonomiske landsskab i Fodbold-Europa.

”Efter finanskrisens afslutning har fodbolden generelt genereret flere penge end nogensinde, men samtidig bliver den økonomiske ulighed større – både inden for den enkelte liga og mellem de små og store ligaer. I toppen af de største ligaer er der opstået en økonomisk elite, der opererer i et helt andet luftlag end resten,” siger Mikael Olai Milhøj, der er Senior Analyst hos Danske Bank.

Denne elite består af de største klubber fra England, Tyskland, Spanien og Italien samt Qatar-finansierede PSG fra Frankrig. Ifølge Milhøj er den stigende fodboldinteresse udenfor Europa en central årsag til udviklingen: 

”Der er store penge at hente i USA, Mellemøsten og Asien. Men det er kun de allerstørste klubber, der formår at kapitalisere på de ikke-europæiske markeder. Fordi investorer og kommercielle partnere primært interesserer sig for de traditionelt succesfulde klubber, skaber de udenlandske milliarder en økonomisk spiral, der øger gabet mellem de mellemstore klubber og de økonomiske sværvægtere.”

I 2017 sad 12 klubber i den europæiske elite på 40 procent af alle kommercielle indtægter i europæisk klubfodbold. De resterende 60 procent er fordelt blandt mere end 700 klubber. Resultatet er et mere forudsigeligt Champions League, hvor gruppespillet kan virke overflødigt.

Selvom turneringens resultater ikke afspejles 1:1 af den økonomiske rangorden, står det europæiske fodboldforbund UEFA over for et dilemma mellem mangfoldighed og kvalitet. Nummer fem fra England bidrager uvægerligt med større spillemæssig kvalitet end nummer et fra Danmark. Det kan forklare, at UEFA fra denne sæson har gjort vejen til gruppespillet endnu sværere for mesterholdene fra mindre nationer.

Selvom UEFA-præsident Čeferin ofte understreger vigtigheden af et demokratisk Champions League, kæmper smånationernes mesterhold i realiteten om retten til de obligatoriske afklapsninger af eliteklubberne i turnerings indledende fase. Champions League er dermed blevet UEFA’s figenblad, et forsøg på at opretholde illusionen om, at Champions League stadig er en demokratisk dyst. 

Champions League-gruppespillet sparkes i gang i morgen tirsdag klokken 18.55. 

LÆS MERE: Dansk indkasttræner er gået verden rundt: "Liverpool skal ikke være Stoke 2.0"

LÆS MERE: Heine Fernandez er rejst fra Fakta til Malaga: ”Ville have været mangemillionær, hvis jeg var født ti år senere”

LÆS MERE: Internettet elsker 'John Faxe og Skruebrækkerne': Her er de bedste reaktioner på landsholdsfadæsen

Se, hvad vi ellers skriver om: Champions League, Fodbold og Penge