1975 Ford Capri 1,6, Rød

Gymnasieelev

Min første bil var der virkelig sjæl og følelse i. Det var en rød Ford Capri fra 1975, som jeg købte som 17-årig.

Det var virkelig surt opsparede 19.800 kroner, der gik til det. Mange aviser, der skulle deles ud først, men jeg var faldet pladask for den. Når man er 17 år, så virker de der billige effekter på en, og jeg havde set mig varm på dens lange snude og forsøg på at ligne en Ford Mustang.

Når man åbnede motorhjelmen fyldte 1,6 liter-motoren ikke meget, men det var der ikke nogen, der kunne se. Den stod og ventede på, at jeg fyldte 18 – eller den fik måske en enkelt tur i nattens mulm og mørke.

Lad mig sige det sådan: Jeg var noget mere motiveret for at få kørekort end for at blive student. Da jeg så fik kørekortet, tog jeg bilen hver dag, selv om jeg boede 500 meter fra gymnasiet.

Den var også med, da jeg flyttede til Aarhus for at læse, selvom mine medstuderende nok syntes, den var dårlig smag.

1994 Volvo 940, rød

Politisk og økonomisk rådgiver for Socialdemokratiets ledelse på Christiansborg

Så kom der en lang årrække uden bil. Vi skal helt frem til 2002, da vi fik vores andet barn. Der tænkte vi, at nu duede det altså ikke længere, så jeg gik over i den stik modsatte grøft og købte en gammel Volvo 940.

Så stor, at der kunne stå en barnevogn og en klapvogn ved siden af hinanden bagi. Den havde en 2,3 liter motor, men sporty var den ikke.

Til gengæld var den praktisk og sikker, og den gjorde fantastisk fyldest på det tidspunkt.

2006 Volvo V70, grå

Stabschef for Helle Thorning-Schmidt

Vi blev glade for Volvo, så da tiden kom til at skifte, købte jeg en helt ny Volvo V70. Den sidste femcylindrede og med et dengang banebrydende design.

Det var første gang, jeg fik en bil med nogle kræfter – Capri’en så bare hurtig ud, og 940’eren var der ikke meget liv i. Den var også dyr.

Vi tog lån i huset, og jeg tror måske ikke, min hustru var helt opmærksom på alle tallene, men det var en lækker bil og stadig lidt socialdemokratisk, fordi det var en Volvo.

2004 Renault Espace, grå

Stabschef, folketingsmedlem for Social-demokratiet og derpå finansminister

Så fik vi barn nummer fire. Man kan tilkøbe sæder til bagagerummet i en V70, men der skal jo også være en barnevogn, så jeg overgav mig og købte en Renault Espace.

Den har syv lige store sæder, så alle sidder rigtig godt. Ungerne syntes, det var en fest. Det var jeg ikke nødvendigvis enig med dem i. Alle myter om franske biler viste sig at være rigtige.

Den var jævnt upålidelig og endte i et total sammenbrud med adskillige svækkelser i drivlinjen. Det turde jeg ikke, så jeg solgte den for ikke ret mange penge.

2011 Volkswagen Sharan, sort

Finansminister og derpå Global Director hos McKinsey

I stedet købte jeg en Sharan. Lidt det samme og så bare tysk. Den havde skydedøre, og det var genialt, for jeg havde jo de der fire børn, og når vi skulle ud at handle, var det tidligere en fast rutine, at de knaldede en dør op i nabobilen.

Så måtte jeg stå og tage en samtale med et ærgerligt menneske, og det var ikke sjovt. Men det forsvandt fuldstændig med Sharan’en.

Når man har fire børn, lærer man at holde af de små detaljer, man som bilelsker ellers normalt er fløjtende ligeglad med.

2018 Volvo V90 XC, sølv

Administrerende direktør og chefredaktør på Dagbladet Børsen

I 2015 gik jeg ud af politik. Først havde jeg et job hos McKinsey, hvor jeg samtidig tog prisen som den konsulent med den sløjeste bil, men så tiltrådte jeg på Børsen i 2018 og skiftede til firmabil.

Det store spørgsmål var, om det skulle være en syvpersoners. Jeg ville gerne have en ordentlig bil, og min familie syntes bare, at vi skulle have en bus.

Til sidst blev vi enige om, eller jeg dikterede, at hvis de ville have en bus, måtte vi have to biler. Det førte til, at vi beholdt Sharan’en og siden skiftede den til en Ford Galaxy, mens jeg kørte i en ny V90 med turbo og 320 heste.

Fantastisk bil, XC med firehjulstræk og lidt ekstra frihøjde.

Audi A6 55 TFSI E, sort

Administrerende direktør og chefredaktør på Dagbladet Børsen

For et par år siden gik jeg så ind i hybridernes tidsalder med lidt hjælp fra mine gamle venner i Enhedslisten.

Jeg havde sådan set allerede bestilt bilen, men takket være en aftale, de lavede med den daværende regering, fik jeg pludselig 170.000 kroner i rabat. Det er det venligste, de nogensinde har gjort for mig.

Den kører jeg i nu, og det er en glimrende bil. Som V90 er det en firecylindret bil, og jeg kunne godt ønske mig engang at få en sekscylindret, men det bliver sværere og sværere, hvis den også skal være hybrid.

De firecylindrede er også gode, men de bliver lidt smalbrystede, når man vil trække igennem.

Til gengæld kører den godt på motorvejen, og jeg kan køre på arbejde i den på strøm alene, så den fungerer faktisk fint.