Kanin med saltbagte kartofler

Kanin med sennep, estragon og hvidvin, hertil saltbagte kartofler og skalotteløg, stegt endivie med citronskal og creme med drænet youghurt og rygeost

Kanin med saltbagte kartofler
Offentliggjort

Kanin:

1 kanin

Sennep efter behag – fx en mild dijontype

1 lille bundt estragon

1-2 dl hvidvin

BLAND SENNEP OG estragon, og smør kaninen med blandingen. Læg den på en bradepande og hæld hvidvinen ved. Giv den 35 minutter ved 175 grader. Slut af med grill, indtil kaninen har fået en gylden overflade, og kast en håndfuld friskhakket estragon over inden servering. Servér kaninen hel ved bordet, og skær af den efterhånden som middagen skrider frem.

Saltbagte kartofler og skalotteløg:

8 mellemstore kartofler

8 store skalotteløg

1-2 kg havsalt

SKRUB KARTOFLERNE RENE og pil løgene. Læg løg og kartofler i hver sin form og omslut med havsalt, både under og over rodfrugterne. Løgene bages i 45 minutter og kartoflerne i 60 minutter ved 175 grader.

Stegt endivie med citronskal:

4 små endivier

50 g smør

1 citron – revet skal heraf

Havsalt

RENS ENDIVIERNE OG sørg for, at de er tørre. Steg dem stille og roligt i smør. Anrettes med citronskal, havsalt og evt. resten af stegesmørret over.

Creme med drænet yoghurt og rygeost:

1/4 l drænet sødmælksyoghurt el.lign.

1 lille bæger ren rygeost – ingen kommen m.m.

1⁄2 citron – saften heraf

Peber – sort og groft havsalt

BLAND ALLE INGREDIENSERNE