I København ligger himlen lavt som et blytungt låg ladet med regn og gør det fuldstændig uvirkeligt at tænke på, at tre timers flyvetid sydpå giver sommeren lige nu et massivt ekstranummer.
Den største nedtur er dog ikke vejret, men den næsten rituelle fortvivlelse og vrede efter hjemturens første danske supermarkedsbesøg – et besøgt efter at have frekventeret spanske markeder og butikker. Jeg har brokket mig over lige netop dette hjemtursfænomen så ofte før, at jeg ikke vil trætte unødigt med at gøre det igen. Og så alligevel lige lidt! Danmark er et dødsenstrist land at købe ind i, slet og ret. Jeg taler ikke om diverse ildsjæle rundt om landet og dyre specialbutikker, men om vores dagligvareforretninger. Niveauet er alt for lavt, udvalget for ringe og priserne alt, alt for høje. Det gør mig dagligt både rasende og fortvivlet, og ikke kun netop hjemvendt fra sydens sol.
Jeg var på Mallorca, i Palma de Mallorca, med henblik på en guide til et senere nummer af gastro. Og nej igen – jeg forventer ingen medlidenhed, men der var godt nok langt mellem snapsene. Jeg ved selvfølgelig godt, at Palma ikke er Spaniens gastronomiske fikspunkt, også at en så besøgt destination naturligvis er mineret med turistfælder. Byen har dog efterhånden fået et vist ry for sin restaurantscene, og på den konto undrede det mig noget at konstatere, hvor relativ uinteressant maden var flere af de steder, jeg havde fået anbefalet af ’kendere’, og steder, der optræder i internationale guider.
Nogle af mine bedste måltider mindede i bedste fald om, hvad man kunne få serveret i København for 15-20 år siden. Når tjeneren andægtigt placerer en stor firkantet tallerken foran en, med streger trukket af balsamico (i Spanien!), rucula og ananaskirsebær og et banalt stykke stegt oksekød, så er det en tur i tidsmaskinen tilbage til København i 1990’erne. En ret kedelig tur. Og set i det lys er Kastrup Lufthavn i styrtregn pludselig et noget mere opløftende syn, for hold op, hvor blev jeg ofte i den forløbne uge mindet om, hvor fantastisk en restaurantkultur, vi har fået opbygget herhjemme de sidste 10-15 år.
Det var skønt at bevæge sig rundt i Palmas gyldne gyder, men for pokker, hvor jeg savnede lige at kunne dumpe ind på Uformel, Kul, No. 2, Schønnemann, Mêlée, Le Sommelier, Fish Market… Og så er der jo også de regulære topsteder Danmark, ingen nævnt, ingen glemt. Danske supermarkeder kunne jeg godt undvære, men hvor er det fantastisk, så godt man kan spise i Danmark i disse år. Tak for det.
PS: Man kan faktisk også spise godt i Palma, men det er vigtigt at have anbefalinger med hjemmefra. Dem kommer vi med i et tidligt forårsnummer næste år.
