Augustas audio: Sol og sommer i dine ører

Augustas audio: Sol og sommer i dine ører
Offentliggjort

Poolside - Harvest Moon


Det er hamrende koldt udenfor. Men det behøver det på ingen måde være i dine ører. Jeg bliver altid helt varm inden i, når jeg sætter Poolside på, og jeg tror du kunne blive det samme.



Det her band er et af de bedste eksempler på, når bandnavn og musik passer sammen. Produktet lyver ikke: Du får musik, der lyder, som lå du på et badedyr i den klareste blå pool med en neonfarvet drink i hånden. Det bliver ikke bedre. Det varmer, det trækker på det nostalgiske smil og det føles bare så godt!

Bandet har netop turneret som opvarmning for The Rapture og er i gang med at færdiggøre debutalbummet. Trods bandets klare californiske referencer, så er det ene medlem er faktisk dansk og hedder Filip Nikolic. Tidligere har han slået sine folder i IAMAROBOT og som live-medlem af Junior Senior.

Lyt til deres cover af Neil Youngs Harvest Moon

her. Dét vil skubbe din weekend godt i gang!






Real Estate - Green Aisles


Next up er Real Estate. De ubekymrede, slackerpoppede drenge fra New Jersey er garanteret lige din kop te. Af og til har man brug for noget ganske simpelt men velspillet popmusik, og det har du lige her.



Deres andet album 'Days' er lige udkommet og lyder som noget, der er optaget analogt og afspillet på en walkman. Hvis du er den drømmende type er dette der perfekte soundtrack til vejret i Danmark lige nu.

Hvis det alt sammen lyder godt i dine ører, så drop forbi Vega i aften. Der har SmashBangPow nemlig hevet bandet til, og det kunne nemt gå hen og blive en sublim koncert. Nyd inden da Green Aisles fra den nye plade

her.







Summer Camp - Better Off Without You


Jeg stødte først på dette band da jeg lyttede til mixtapet til den amerikanske HBO tv-serie How To Make It In America Season 2. Min helt, Music Supervisor Broke Mogul aka Scott Vener, havde puttet dette lille sære band på mixet, og jeg faldt for deres skramlede lyd og den nutidige garagelyd.

Summer Camp har indtil videre været lidt hemmelige, men der går nok ikke længe før deres lille hemmelighed slipper ud. Hypen er i hvert fald begyndt at summe. De kunne lige så vel være endnu et svensk pletskud som en intelligent duo fra Brooklyn - no one really knows, men jeg ved, at de ryger på i løbet af weekenden, når der skal danses til Better Off Without You. Lyt selv med

her.

Augustas audio: Sol og sommer i dine ører
Augustas audio: Sol og sommer i dine ører