Løbegear: Run, Forrest, Run

Løbegear: Run, Forrest, Run
Offentliggjort

Løbere går for tiden deres egne veje. Nogle meget langt, andre meget hurtigt, nogle i storbyen, andre i naturen, nogle alene og andre i v irtuelle fællesskaber. Fælles for os alle er, at vi går op i udstyret, som vi ikke vil gå ned på. Tonny Vorm har valgt sæsonens bedste af slagsen.

EKSTREM JAKKE

Det amerikanske mærke The Omm, der står for The Original Mountain Marathon, er specialister i løbetøj, der kan tåle både at blive set på gaden og brugt i ekstrem grad. Skulle den danske sommer skuffe, gør mærkets Kamleika det derfor ikke. Jakken er let (260 gram), blød og dynamisk og beskytter dig mod både regn og vind.

Pris: 1.500 kr. påm racegear.dk.ULDNE TRØJER

Det japanske mærke Ashmei er et af de bedste argumenter for at løbe! Deres produkter er lavet af merino-uld af den slags, der ikke kradser, og som isolerer, når det er koldt, og er temperaturregulerende, når det er varmt. Designet er desuden enkelt og funktionelt, hvilket specielt deres trøjer og jakker vidner om. Den langærmede trøje er udstyret med lynlåse i siden, så der er mulighed for ekstra ventilation – men på en varm sommerdag anbefaler vi T-shirten.

Pris: 799 kr. (for en langærmet trøje) på kaisersport.dk.INGEN VÅDE FØDDER

Der er så kønt ude i naturen, men der kan også være mudret og ujævnt på skovstier og bakker. Det aggressive design på Salomons S-Lab Fellcross afspejler skoens evne til at stå fast på selv det mest besværlige terræn takket være en sål, der griber godt fast i underlaget. Forfodens hårde skal sikrer mod stenslag og uforudsete træstubbe, og så er den hurtigttørrende, hvilket er fint efter en tur i en dyb mudderpøl eller vandpyt. Vægten er blot 262 gram, hvilket gør trailskoen til en af markedets letteste.

Pris: 1.100 kr. Tlf. 4556 5530.GODT SNØRET

Den, der snører godt, løber godt. Efter i flere år at have haft fokus på udviklingen af minimalistiske såler understreger Nikes Lunar Eclipse +2, at der også er noget at hente på snøresystemet. Hensigten med det såkaldte Adaptive Fit-remsystem er at få snørebåndene til at smyge sig om vristen og derigennem øge følelsen af, at fod og sko hænger sammen. Resultatet er vellykket, og sammen med bl.a. skoens kombination af sål-lag og zone-støddæmpning, der understøtter fodens bevægelser, er Lunar Eclipse +2 endt som sommerens måske bedste bud på en stabil træningssko til både blødt og hårdt underlag for løbere med behov for ingen eller moderat pronationsstøtte.

Pris: 1.300 kr. på nike.com.STRAM OP!

Kompressionssokker, der stimulerer blodgennemstrømningen og derfor med fordel kan bruges både under og efter et løb, hvor affaldsstoffer skal fjernes, har du selvfølgelig. Og du har sikkert også et par tights i samme materiale. Men en T-shirt? Specielt på lange ture, hvor hovedet begynder at hænge, og skuldre og arme bliver tunge, giver den mening. Den er med til at både støtte og holde dig frisk. Det amerikanske mærke 2xu er specialister på området.

Pris: 650 kr. på 2xu.dk.RYGKLAPPER

Ultra-løb er også blevet populært i Danmark, og du kommer ikke langt uden en rygsæk med plads til både skiftetøj og væske. Blandt de mange features på Salomons Advanced Skins 12 er sidelommerne til drikkedunke, der supplerer vandblæren i rygsækken. Desuden er der god plads til skifte- eller overtrækstøj og masser af små lommer til energibarer, nøgler og mobiltelefon i den 595 gram lette rygsæk. Det elastiske spændesystem sikrer desuden en uanstrengt kontakt til kroppen.

Pris: 1.300 kr. Tlf. 4556 5530.MUNKELØB

Sammen med den japanske designer og motionsløber Jun Takahashi har Nike udviklet en kollektion af let og tætsiddende løbetøj. Gyakuso-kollektionens stramme, æstetiske og organiske udtryk afspejler den orientalsk inspirerede tendens i løbeverdenen mod at søge mod det enkle og funktionelle i valg af både udstyr og træningskulisser. I dette tilfælde har Takahashi fundet inspiration hos Tokyos GIRA – Gyakuso International Running Association – hvis munke løber i byens parker og gader.

Mere info om fænomenet på nikerunningpaths.com. Marathonsport, København, er blandt de få forhandlere, der fører kollektionen i Europa, marathonsport.dk.ET LANGT RØR

Spanske Buff Original er en såkaldt multifunktionel hovedbeklædning. Det lange rør er fremstillet i et let materiale, der kan formes til en bandana, et pandebånd eller en hue – eller tages om halsen eller håndleddet som et svedbånd. Det fås i alverdens farver og mønstre og sælges med udførlig opskrift på, hvordan du former det i de forskellige varianter.

Pris: 150 kr. på loberen.dk.DU ER IKKE ALENE

Flere af verdens førende løbemærker har skabt diverse gadgets og virtuelle universer, der kan inspirere dig under og efter løbeturen. Adidas’ hedder miCoach, og efter lidt startvanskeligheder har det interaktive træningssystem fundet formen. Groft sagt er systemet bygget op omkring en speedcell, du putter i skoen, og en pulsmåler, du spænder om brystkassen. Tilsammen forsyner disse elementer dig med oplysninger om bl.a. fart, distance og puls, som du kan få oplyst under dit løb via din mobiltelefon (iPhone/iPod/iPod Touch) eller efter dit løb, hvor du også kan lagre informationerne på computeren. Her finder du også det yderst inspirerende miCoach-univers, hvor du kan vurdere dine data, få feedback fra en professionel træner, finde træningsmakkere i hele verden og få lagt dit helt personlige træningsprogram, der kan skæres efter hvornår, hvor hurtigt og hvor langt du ønsker at løbe. Systemet virker også til andre sportsgrene, deriblandt ishockey og fodbold.

Pris: 600 kr. på adidas.dk og micoach.com.

LÆS OGSÅ Cykeltid: Gå aldrig ned på udstyr