KASSEVOGN
Med Heat BBQ får du en stribe danske BBQ’s i et design, som passer fint ind i den skandinaviske designtraditions minima-listiske udgangspunkt. Vi er specielt faldet for 3 Burner-modellen, som er både funktionel og mobil med et stort grill-areal samt plads til den store 15 kilos gasflaske, diskret gemt væk i grillens store skabsunderdel.
Pris: 10.998 kr.
Nærmeste forhandler anvises på tlf. 7583 8348.
designhousedenmark.dk
GODT VÆRKTØJ
Den franske knivproducent Laguiole en Aubrac har i forbindelse med udviklingen af San Francisco-knivene købt et parti stål, som tidligere var en del af Golden Gate-broens konstruktion. Og stålet er herefter blevet brugt til at støbe de karakteristiske røde bro-inspirerede håndtag med. Med knivene følger et certifikat, som bekræfter stålets oprindelse.
Pris: 695 kr. for 1 stk.,
3.600 kr. for 6 stk.
Nærmeste forhandler anvises på tlf. 2829 3028.
laguiole-en-aubrac.frEGOIST-GRILL
Cityboy er finske Selki-Asemas fine bud på en minimalistisk transportabel grill til det urbane single-segment. Designet sender tanker tilbage på 50’ernes transistorradioer, dog i en umiskendelig skandinavisk designfortolkning. Bedst til en solotur i parken eller til sammenskudsgilde med egen grill. Fås i to størrelser – men selv den store må betragtes som lidt af en egoist-grill.
Pris: Ca. 1.200 kr. (+ forsendelse).
selki-asema.fi og finnishdesignshop.comFORKLÆDT SOM FORKLÆDE
Tanken er genial i al sin enkelhed: et forklæde med indbyggede grydelapper. Hvorfor har ingen tænkt på det før? Hollandske Royal VKB står bag den lille genistreg, som ud over de åbenlyse funktionelle fordele udmærker sig ved et gennemført stramt design med den orange syning som prikken over i’et.
Pris: Ca. 185 kr. (+ forsendelse).
shop.royalvkb.comVARM PÅ PANDEN
Den smukke blinispande fra finske Selki-Asema sætter et markant aftryk på den mad, du laver. Du kan tilberede pandekager og blinis, som tilføjes en smuk botanik-signatur gennem det forhøjede stiliserede blad i pandens bund.
Pris ikke oplyst.
selki-asema.fi og finnishdesignshop.comTO GO
Transportabel grill i stramt og minimalistisk design. Et kraftigt gummibånd sørger for at holde sammen på grillen under transport. Element Portable har en tilhørende skulderrem, som gør det nemt og bekvemt at tage den med på farten.
Pris: Ca. 1.000 kr. (+ forsendelse).
Nærmeste forhandler anvises på tlf. 7020 5130.
elementbyfuego.comGRILL-KUFFERT
Når du har lært alle de kulinariske scoretricks fra Jamie Oliver og Claus Meyer, skal du have udstyret i orden, når din udkårne skal inviteres på frokost i det grønne. Med Kielerkiste (det hedder den altså) er der dækket op til succes. Den smukt forarbejdede bambuskasse indeholder alt fra tallerkener, bestik og glas over serveringsbakke til en praktisk sammen-klappelig grill.
Pris: Fra ca. 2.000 kr. (+ forsendelse).
kielerkiste.zeitgenossen.orgSMID BØFFERNE PÅ DIN UTZON
Navnet Utzon har en næsten mytisk klang i Australien takket være Jørn Utzons ikoniske operahus i Sydney. Måske derfor bad Electrolux’ australske afdeling den nu afdøde danske arkitekts barnebarn Jeppe Utzon om at designe firmaets nye grill. Den gennemdesignede grill (med navnet EX77JUA) udstråler kvalitet i materialer og funktionalitet. Prisen er derefter.
Pris: Ca. 50.000 kr. (forhandles endnu ikke i Danmark).
electrolux.comDEN ULTIMATIVE KVÆRN
Ultimative produkter er fascinerende. Og har du først haft salt- og peberkværnene fra danske Vipp i hånden, ved du, at der er tale om produkter af en helt speciel kvalitet. Kværnene i rustfrit stål og pulverlakeret aluminium er udstyret med keramiske kværne, som gør dem stort set uopslidelige. En fin lille detalje er den tikkende lyd, kværnene afgiver under brug – som stod du med kombinationslåsen til et Franz Jäger-pengeskab.
Pris: 900 kr.
vipp.comTIL STRANDEN
Det amerikanske tøjmærke Carhartt har af uforklarlige årsager kastet sig ud i at udvikle og producere en sammenklappelig grill. Resultatet er overbevisende. Oplagt, når turen går til stranden, eller som alternativ til de tarvelige engangsgriller, som ellers er fast inventar i enhver festivalgæsts bagage.
Pris: Ca. 250 kr. (+ forsendelse).
carhartt-wip.comMEST TIL HYGGE
Når måltidet er overstået, og den står på single malt whisky, kaffe og de dyre rødvine fra kælderen, kan du forstærke den gode stemning ved at tænde op i Fuego-biopejsen fra Stelton. Den gedigne støbejernspejs er udstyret med en smuk glaskuppel, som sikrer, at selv moderate vindstyrker ikke blæser flammerne – og hyggen – ud.
Pris: 999 kr.
Nærmeste forhandler anvises på tlf. 3962 3055.
stelton.comRÅT SVENSK
Svenske Röshults tilbyder en serie rå og kompromisløse gasdrevne udekøkkener, som kan bygges op efter behov gennem en række ekstra-moduler. Stilen er maskulin tilført et stiligt arkitektonisk twist udført i velforarbejdede materialer.
Pris: Ca. 14.000 kr. (+ forsendelse).
shop.roshults.se