"Jeg har altid været i opposition til kvinder, måske fordi jeg tilhører en generation, der nærmest skulle deponere deres pik og iklæde sig kjortel, langt hår og smykker"

Peter Aalbæk om dominerende kvinder, næsen for en kassesucces og slåskampene med filminstituttet og pressen.

Hvad er det bedste råd, du har fået af din far?

”Min far var konservativ præst og lærte mig, ud over at bande voldsomt, at være begejstret. Det blev påtalt og groft kritiseret, hvis ikke man var begejstret for det, man lavede. Det var ligegyldigt, om det var at være smed eller filmproducent. Min mor var hjemmegående præstekone og venstreorienteret anarkist og lærte mig at være i opposition til alle myndighedspersoner. Det var mildt sagt en opvækst med blandede værdier. På den ene side meget gammeldags værdibegreber omkring loyalitet og orden i bogføring og aftaler – tro det, eller lad være – og på den anden side et stort ønske om at trække bukserne ned og fjærte borgerskabet midt i hovedet.” 

LÆS OGSÅ: Daniel Agger: ”Jeg blev nødt til at komme væk, for ellers ville jeg sprænge i luften. Jeg befandt mig i det røde felt"

Hvornår vidste du, hvad du skulle bruge dit liv på?

"Jeg havde en rektor på Køge Gymnasium, som så i øjnene, at jeg aldrig ville blive til noget bogligt. Men fordi jeg var den eneste i klassen, som kendte den russiske filminstruktør Sergei Eisenstein, fik jeg hvert år en opgave med at fortælle noget om film. Det var meget avanceret pædagogik. Han tog højde for, at der var en idiot i klassen, som ikke vidste, hvad han ville, men i stedet for at smide mig ud prøvede han at sublimere en lillebitte ting, en knage, som frakken kunne hænges på. Det var interessant, også for mit virke senere, hvor jeg har haft meget med unge mennesker at gøre. Selv den mest irriterende unge har en lille knage, hvor frakken kan hænge. Det samme skete på Filmskolen, hvor jeg startede som lydtekniker. Jeg lavede elevfilm sammen med Susanne Bier, som syntes, at jeg var en dårlig lydtekniker, men en god producent. Hun trak mig ved nakkehårene ned til Filmskolens rektor og bad om, at jeg blev forflyttet til producentlinjen.” 

Hvad er den vigtigste beslutning, du har truffet? 

”Jeg besluttede mig i 1980 for at være loyal i mit ægteskab og i mine forretningsmæssige relationer. Inden for kort tid rykkede mit liv på alt. Karriere, kærlighed, alting samlede sig på det tidspunkt. Der var et fikspunkt, som hed min kone, Lars von Trier og Susanne Bier. Jeg kunne ikke se det dengang, men der er et klart mønster. En typisk filmproducent har været gift fem gange og skifter instruktører ud efter fem år. Ikke mig.” 

LÆS OGSÅ: Per Fly om angst: ”Jeg troede, jeg skulle dø” 

Hvad bør mænd vide om kvinder? 

”Jeg har altid været i opposition til kvinder, måske fordi jeg tilhører en generation, der nærmest skulle deponere deres pik og iklæde sig kjortel, langt hår og smykker. Men når alle mener noget, skal jeg mene noget andet. Det syntes min kone Lise var sjovt. Jeg mødte hende i et kollektiv, hvor vi boede i 1980. Hun syntes, at det var skønt, at jeg var flabet og omtalte kvinder som kællinger. Det var ikke svært populært på den tid, endnu mindre i et kollektiv fuldt af kvindelige skolelærere. Min kone mente, at det kompenserede for min ringe fysiske fremtoning. Jeg har siden fået en pris af WIFT, Women in Films and Television, selv om jeg er meget antifeministisk. Ikke desto mindre er jeg den mand i verden, der har lavet film med flest kvinder, og mit firma er domineret af kvinder. For mig er det naturligt at være i opposition. Jeg har det som en druknende: Man er nødt til at baske med armene for at overleve. Kvinder er jo kraftedeme dominerende. Jeg har aldrig skænket det en tanke, om det var en mand eller en kvinde, jeg ansatte, men jeg kan kun gøre det, hvis jeg hele tiden drager testosteron-sværdet og på en eller anden måde slår igen. Ellers er det simpelthen for overvældende.” 

LÆS OGSÅ: Mænds typiske fordomme om kvinder: "De trænger bare til noget ..."

Har du nogensinde været i livsfare? 

”Der er nogle klarsyn, som måske kommer af adrenalin, som pumpes ud i blodet i nogle situationer. Jeg har været i en motorcykelulykke, hvor jeg tog forbremsen på en regnvåd vej, forhjulet forsvandt under mig, og så lagde jeg mig ned og motorcyklen ramte en modkørende bil. Jeg landede i rabatten. Alle var chokerede, og jeg var banket til lirekassemand, men det var mig, som endte med at trøste dem, som overværede det. Det var først fire måneder senere, at jeg selv blev sindssygt bange over oplevelsen."

Hvilken film bør enhver mand have set? 

”’Barry Lyndon’ af Stanley Kubrick. Den handler om en mand med meget testosteron og mod på livet. Han får alt, hvad han har drømt om, og mere til. Men netop pga. for meget dumhed og testosteron mister han alt. Det er et smukt apropos til ens begær i alle dets afskygninger. Når du opnår noget, så nyd det i stedet for den evige jagt efter noget andet. Hvornår stopper du? Hvornår er du tilfreds nok?” 

LÆS OGSÅ: De 10 ringeste film fra de 10 seneste år

Hvad er den vigtigste telefonsamtale, du har haft? 

”Jeg var på Samsø i 2008, da jeg så en avisannonce for en bog, der hed ’Fasandræberne’. Titlen alene var nok for mig. Jeg ringede til Jussi Adler-Olsen, som dengang ikke havde solgt nogen bøger i Danmark og slet ikke i udlandet. Jeg fortalte ham, at jeg ville købe filmrettighederne. Alle grinede ad mig, DR og TV 2 sagde nej til at være med på projektet. Det var en heftig telefonsamtale, også fordi den var drevet af 100 % intuition. Jussi var fuldstændig i chok. Hvis han ikke havde været det, havde jeg aldrig fået rettighederne. Han havde solgt 3.000 bøger på det tidspunkt. Han fik tilbudt så lidt, at jeg senere har tilbudt ham mere, fordi jeg syntes, det var urimeligt at aflønne ham med det oprindelige tilbud.” 

Hvad er dit bedste overlevelsestrick? 

”Begejstring er et stærkt våben. Det er svært at slå ned. Du får mange bank ved at være anarkistisk, men der er også noget mytologisk over det. Min kone siger tit: ’Hvorfor fanden ligger du og slås i fem år med BT og Filminstituttet?’ Det kan godt være, at jeg bare skulle have givet dem alle bilagene (Zentropa blev mistænkt for snyd i forbindelse med film, der har modtaget statsstøtte, red.), men det er min natur at slås. Det er opslidende, men det ville være mere opslidende at undertrykke det.”

Peter Aalbæk Jensen – med tilnavnet Ålen – er filmproducent og sammen med Lars von Trier medstifter af Zentropa.

LÆS OGSÅ: Kvindernes nye oprør vokser under armene

LÆS OGSÅ: Synagogevagtens far: Jeg var været drævet af hævn og har tænkt på drab

LÆS OGSÅ: Runner hos Zentropa: "Der er for mange der  filmer sig selv, lægger det på YouTube og kalder sig for filmskabere"

Se, hvad vi ellers skriver om: Zentropa og Interview