Engang havde Honda positionen som Japans svar på BMW. Det var biler for køreglade typer med materielle, borgerlige værdier. Så fulgte mange år med Honda’er så anonyme og med så ubetydelig udbredelse, at ingen husker eller savner dem. Nu er der imidlertid sket noget. Noget godt og helt uforudsigeligt, hvilket faktisk nærmer sig en pleonasme, når man taler om Honda. Japanerne har lanceret den mest charmerende, gadesmarte elektriske bybil, verden endnu har set. Eller det vil sige, designet vil dele vandene, men kabinens blanding af retro og futurisme og den generelle gennemførselsgrad er svær at stå for.
Honda E ligner kort sagt ingen andre nye biler, og det er en kvalitet i sig selv, nu hvor så mange andre biler ligner hinanden og genbruger de samme komponenter. Alligevel kan man med lidt god vilje spore et par hilsner til den første generation af Honda Civic fra 1972 – fx de runde forlygter, den kraftige C-stolpe og hele den lidt bistre attitude. På Honda E tager det bare en moderne form, som er mere futuristisk end retrospekt. Sidespejlene består af et lille kamera, og dørgrebene er lagt ind i døren som på en Aston Martin. Den er ikke køn – måske nærmere tværtimod – men den er charmerende og helstøbt som design betragtet. Der er ingen halve idéer, som man ellers så ofte ser på japanske biler. Alt er gennemført.
