Tidligere jægersoldat Thomas Rathsack ved, hvordan man håndterer ekstrem kulde: ”Det er ikke bare ubehag. Kulde er en farlig fjende”

Som jægersoldat har Thomas Rathsack mærket kulden helt ind i knoglerne. Dér, hvor først kroppen og siden hjernen slår fra, og kulden bliver en dødelig fjende. Han hader den stadig – og fatter ikke dem, der opsøger den frivilligt.

Thomas Rathsack gjorde tjeneste som jægersoldat i blandt andet Afghanistan og Irak.
Thomas Rathsack gjorde tjeneste som jægersoldat i blandt andet Afghanistan og Irak.
Offentliggjort

JEG GLEMMER ALDRIG første gang, jeg for alvor frøs. Det var under optagelsesforløbet til Jægerkorpset, hvor vi havde et fag, der hedder koldvandstilvænning. 

Efter en lang natlig orienteringsmarch blev vi kørt direkte ud til friluftsbadet i Aalborg. Vandet var mellem fem og ti grader, og vi skulle være der i omkring en time og lave øvelser: svømme, dykke, bjærge hinanden, tage uniform af og på under vandet. 

NÅR MAN KOMMER ned i vandet, føles det, som om kroppen langsomt sætter ud. Der er et kort vindue, hvor man kan holde det ud – måske et kvarter, tyve minutter. Derefter begynder man stille og roligt at bevæge sig ned ad slisken. Kroppen bliver gradvist mere afkølet, man bliver stivere, følelsesløs. 

Først er det fysisk, men det, der i virkeligheden er farligt, er, når hjernen begynder at stå af. Man tænker langsommere, mere tåget, og på et tidspunkt tænker man slet ikke klart. Fortsætter man dér, ender man i hypotermi. Det er livstruende.