Det har været 10 år undervejs. Men nu står det imponerende 4.500 m2 store ’StreetDome' som skateparken er blevet døbt, klar på kulturøen ved Haderslev havn. Den er sammen med skateparken i Fælledparken landets næststørste - kun overgået af Helsingør.
Det er skateboardstjernen Rune Glifberg med makkeren Ebbe Lykke, der er gået sammen med det danske arkitektstudie CEBRA om at lave det nye område.
Streetdome er meget mere end blot en park for skatere. Man kan også finde klatrevægge, et vandbassin og udendørsområder til sportsaktiviteter som fx streetbasket.
Tilknyttet parken er også et udendørsområde med rør, søjler og plinter, der skaber et perfekt landskab til parkour-entusiaster.
’Igloen’, som indendørsområdet kaldes, indeholder udover forskellige skatefaciliteter en café og lille scene, hvor der er plads til afholdelse af forskellige kulturelle arrangementer som kunstudstillinger og intimkoncerter.
StreetDome holdt officiel åbning sidste weekend (10.-12. oktober) og er nu klar til at agere hængud-sted for områdets skatere og være med til lokke turister til området.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.