Et bord til én, tak: ”Alt for mange er bange for at spise ude alene”

Giv mig en aften, hvor ingen forventer noget af mig, skriver chefredaktør Kristoffer Dahy Ernst i denne leder. 

Chefredaktør på Euroman og Gastro, Kristoffer Dahy Ernst
Kristoffer Dahy Ernst, Chefredaktør
Offentliggjort

HVAD ER DIN gastronomiske hellige gral? Noma? Maido? Asador Etxebarri?

Jeg er ikke i tvivl. Min hellige gral, når det kommer til gastronomi, er ikke en enkeltstående restaurant. Men det er et enkelt ønske: At spise alene. 

Fordi jeg konstant er så privilegeret at være omringet af kolleger, familie og venner mere eller mindre hele tiden, står det der med at spise i eget selskab som et fatamorgana, der meget sjældent tager form og bliver virkeligt. 

Jeg er klar over, at jeg selvfølgelig ikke ville hige efter at spise alene, hvis alle måltider var sådan. Jeg elsker godt selskab, og ni ud af 10 gange, jeg sætter mig til bords, er sammen med andre. For nogle mennesker ligger der også et element af overvindelse: Vil folk synes, jeg er mærkelig, hvis jeg spiser alene? Som om et fællesskab altid skal være målet.