Otte skarpe cykler

Retromoden vedbliver at frembringe smukke cykler. Her har vi fundet otte styk, der gør en god figur på cykelstien.

Der er til enhver pengepung.

Men ligegyldig hvilken du vælger, kommer du til at vække opmærksomhed på cykelstien.


Bliv ven med os på Facebook



1. Den klassiske




Cykelmageren var engang en lille cykelsmed på Nørrebro i København. Efter nogle år begyndte ejeren Rasmus Gjesing at bygge cykler efter eget design. Modellen Turist er en klassisk herrecykel sammensat af nøje udvalgte kvalitetsdele, som kan bestilles i mange forskellige farver.

13.900 kr. plus levering på cykelmageren.dk

2. Den underspillede



Ingegnere fra italienske Bella Ciao kombinerer det gedigne fra hverdagscyklen med præcisionen og køre-egenskaberne fra en racercykel. Stellet er håndfremstillet i Italien af letvægtsstålet Dedacciai Zero Uno. Ingegnere fås i tre farver med sort eller brun lædersadel, sorte eller brune lædergreb og sorte eller hvide dæk.11.640 kr. plus levering på thebikecollection.dk

3. Den smukke slider



Cooper Bikes tilfører touringcyklen tonsvis af klasse og kvalitet med Hackett Cooper Tourer. Modellen er inspireret af racercykler fra 60’erne og kombinerer et klassisk tidløst udseende med moderne materialer og teknologi. Perfekt balance mellem slidstyrke og komfort. Vejer kun 10,2 kg.  

26.276 kr. plus levering på thebikecollection.dk

4. Den familievenlige



Mk1 fra Butchers & Bicycles er en trehjulet ladcykel med stor rummelighed, men med køreegenskaber som en tohjulet. Ved hjælp af et specialudviklet tilt-system kan cyklen læne sig ind i svingene, hvilket både gør den nemmere at bruge og sjovere at køre. Ladcyklen fås også i en version med motor i kranken, Mk1-E.Mk1.

24.995 kr. plus levering på butchersandbicycles.com

5. Den kompakte



Den første Strida foldecykel, Strida 1, som var Mark Sanders’ hovedprojekt på Royal College of Art i London, kom på gaden i 1987, og den seneste version, Strida 5.2, blev lanceret i 2009. Den bæltedrevne cykel kan foldes til at blive meget kompakt og er især velegnet, hvis du er en af de mange byboer, hvor pladsen er dyr og sparsom.

Fra 4.900 kr. plus levering på strida.dk

6. Den engelske



York Black Hornet fra Felt balancerer smukt mellem funktionalitet og britisk inspireret design. Cyklen er bygget over en slank 4130 chromoly stålramme og forgaffel med flipflop-hjul, som kan vendes, alt efter om du vil have friløb eller fast nav som en fixie. Med den fastmonterede kurv har du et sted til håndklæderne, når du kører til stranden.

4.669 kr. plus levering på bikester.dk 

7. Den urbane



Vinyl Doppio fra Creme Cycles er en smuk et-gears cykel, som henter inspiration til både design og gearing fra den klassiske minimale banecykel. Den er bygget over en ramme og forgaffel i stålet chromoly, som er stærkere end traditionelt stål og derfor kan bruges til at bygge en lettere ramme. 

6.769 kr. plus levering på bikester.dk


8. Den nostalgiske


Scout fra Bobbin er en retro racer-tourer med masser af udstråling og karakter. Hvis du har været på jagt efter en cykel, der opfylder dine krav til nostalgi og klassisk cykeldesign, kan du indstille din søgen nu. Med en solid stålramme i matguld, gearskift på skrårøret og cantileverbremser har du sikker kurs tilbage til fortiden.

5.499 kr. plus levering på cykelbanditten.dk

LÆS OGSÅ: 17 ure vi kan li'

LÆS OGSÅ: Stor guide: Sådan går du sommerligt klædt på arbejde

LÆS OGSÅ: De 10 bedste netbutikker til herretøj
 

Se, hvad vi ellers skriver om: Gadgets