Grillet kanin med salvie

Grillet kanin med salvie, hvidløg og hvidsvinskogte grønne linser - med rigtig ratatouille.

Grillet kanin med salvie
Offentliggjort

Grillet kanin med salvie

kanin
1 håndfuld salvie
2 fed hvidløg
1 dl olivenolie
Havsalt
Peber

Rens kaninen, tag fx leveren fra og grill den til en appetizer.

Lav en urtepasta på en morter af salvie, hvidløg og olivenolie. Smør kaninen ind i pastaen, og lad den trække en times tid. Kaninen kan grilles hel eller i mindre stykker, hvis det passer bedre til grillen. Den skal have ca. 30 minutter alt efter størrelse. Man må føle sig lidt frem, men sørg for, at lårene og boven får lidt mere varme end ryggen, der ikke er så meget kød på.

Giv hvidvinskogte grønne linser og en ratatouille til.

Hvidvinskogte grønne linser:

200 g grønne linser (vi brugte entilles verte fra Ariege)

2 dl hvidvin

2 dl koldt vand

2-3 friske laurbærblade

2 håndfulde persille

100 g smør

Salt

Kog linserne i hvidvin og vand sammen med laurbærbladene i ca. 45 minutter. Hæld det meste af kogelagen fra linserne, men lad lidt blive.

Skyl og hak persillen, og kom den ved linserne sammen med smør, og smag til med havsalt.

Ratatouille:

1 aubergine

1 courgette

2 røde peberfrugter

8 store modne tomater

4 fed hvidløg

2-3 timiankviste

2 dl olivenolie til stegning

Havsalt

Peber

Aubergine, courgette og peberfrugter skæres i mindre stykker og sauteres møre i olie, hver for sig efter tur. Smag til med salt.

Halvér tomaterne, og sautér dem i olie sammen med timian og hvidløg. Smag til med salt.

Bland alle ingredienser, og varm retten igennem i ca. 10 minutter, uden at den koger.

Grøntsagerne må ikke være udkogte, men skal stadig have et vist bid i den her version, når retten er færdig. Smag til med peber og evt. mere salt, og lad den trække lidt før servering.

Tip: Du kan med fordel lave ratatouillen færdig dagen før, og varme den op igen før servering. Den bliver kun bedre af at trække.