Sponsoreret af Rioja

Rioja har været en hyppig gæst på de danske middagsborde, siden danskerne for alvor tog rødvinen til sig i 1960’erne, og Michael Laudrups kærlighed til den nordspanske region har været medvirkende til, at danskerne har fået øjnene op for Riojas mange forskellige vine.

Traditioner er der nok af i Rioja, og vine i den gamle stil findes og anerkendes heldigvis stadig, men områdets producenter eksperimenterer og imødekommer heldigvis også ønsker fra nutidens vinelskere, så friske, frugtige unge vine fra ståltanke, cementtanke eller nye franske egetræsfade trives side om side med langtidslagrede teglrøde, bløde, afrundede vine fra den traditionelle fadlagring i Rioja.

Rioja som vinområde har eksisteret i flere tusinde år, og som altid i Europa er det romerne, der giver de utallige arkæologiske beviser på druedyrkning og vinfremstilling. I Middelalderen var det traditionen tro munkene i klostrene, der garanterede vin til nadveren og på bordet.

Vin, som vi kender det i dag, har dog en mere nutidig historie, og her var Rioja på forkant. Allerede i 1787 blev Real Junta de Cocecheros dannet, en slags landbrugsråd, som skulle arbejde for, at der blev dyrket flere druer, at vinene blev bedre og at der blev bygget veje og broer, så vinen kunne transporteres videre på veje, floder og havet.

I sidste halvdel af det 19. århundrede tog vinproduktionen for alvor fart og en del af de vingårde, vi kender i dag, blev grundlagt på dette tidspunkt. Rioja er den ældste D.O. (Denominación de Origen) i Spanien, de fik den allerede tildelt i 1925 og  i april 1991 fik Rioja sin nuværende oprindelsesbetegnelse, D.O.C. (Denominación de Origen Calificada)

Rioja-Alta-San-Asesio-S-Vicente-09_614.png

Perfekte forhold til vinproduktion
Vinregionen ligger langs floden Ebro og mellem de nordlige højdedrag i Sierra de Cantabria og de sydlige i Sierra de la Demanda. Vinmarkerne ligger i 144 kommuner på en 100 km lang strækning mellem byerne Haro i vest og Alfaro mod øst.

Selve vinområdet er stort, 65.841 hektar, så jordene er meget forskelligartede med en dominans af sand, kalksten og ler, men også elementer af flodaflejringer, limsten og hvidler, og alene af den grund er vinene meget forskellige og nuancerede.

Rioja er delt op i tre underområder, Rioja Alta, Rioja Alavesa og Rioja Oriental.

Klimaet er en blanding af Middelhavs- og Atlanterhavsklima, hvor Sierra de Cantabria og Sierra de la Demanda beskytter vinmarkerne mod for meget regn. Der falder kun mellem 300 og 600 mm nedbør om året. Klimaet er heller ikke så ekstremt varm som andre steder i Sydeuropa, da sommertemperaturerne som regel holder sig under 32 grader.

Vinmarkerne er plantet på terrasser, ofte langs flodens bredder 300-400 meter over havet, men enkelte marker ligger så højt som 700 meter over havet.

Blandingsvin fra 14 druesorter
Rioja er blandingsvine, hvad enten farven er rød, hvid eller rosé, da områdets forskellige geologiske, geografiske og klimatiske forhold giver perfekte dyrkningsmuligheder for de 14 tilladte druesorter.

Hoveddruerne til Riojas rød- og rosévine er Tempranillo, Garnacha, Graciano, Mazuelo og Maturana Tinta, mens de hvide er Viura, Malvasia, Garnacha Blanca, Chardonnay, Sauvignon blanc, Verdejo, Maturana.

Tempranillo stammer fra Rioja og har spredt sig herfra til resten af verden og er klart den mest karakteristiske drue i området og derfor er den også plantet på 88% af Riojas vinareal.

Mild og rund vaniljesmag
Fadlagring i Rioja er et kapitel for sig. Som udgangspunkt var lagring på fad oprindeligt en mikroiltning af vinene, som havde til formål at modne dem og gøre dem bløde og sødmefulde, og ikke den moderne fadlagring, hvor vinen bliver tilført smag af nyt fad.

Med valget af amerikanske egetræsfade kom også en mild og rund vaniljesmag, og vinene fik en teglrød eller bronzeagtig farve af deres meget lange ophold i egetræsfade, som blev meget populær i 60’erne.

Denne stil findes heldigvis stadigvæk, men i dag bruges også nye franske fade, ståltanke og cementtanke, så en rødvin fra Rioja kan være frisk, rødviolet og frugtig, eller den kan være moden, kompleks, blød og rund. Rioja satser dog  stadig stærkt på fadlagring og er det område i verden med den største beholdning af fade med over 1.300.000 fade.

De største vine fra Rioja har et kæmpe lagringspotentiale, men fordi vinområdets producenter skal flaskelagre deres vine, vil de for det meste være drikkeklare, når de står ude i butikkerne.

Men ikke kun fadlagring betyder noget for vinen. I Rioja tar man højde for zonen; Rioja Alta, Rioja Alavesa og Rioja Oriental, men også for kommunen og som et nyt tiltag også ”Viñedo Singular” en geografisk betegnelse som udpeger vin fra bestemte vinmarker eller godser og er direkte knyttet til terroir. Ved at lægge vægt på vinens entydige oprindelse, anerkende dens mangfoldighed, kan de fortsætte med at etablere kvalitative krav, der garanterer kvaliteten af Riojas vin.

Vinturisme

Skulle du få lyst til en vintur, er Rioja de seneste år blevet den spanske reference for vinturisme. I 2018 besøgte over 810.000 personer Riojas bodegaer, hvor alle gør sig umage for at give den bedste oplevelse til gæsterne.

Riojavine

Riojavine er inddelt i fire kvalitetskategorier, der fortæller en hel del om, hvad man kan forvente af vinen:

  • Vine med Rioja oprindelsesgaranti er gruppen, hvor man finder de vine, som ikke passer ind i de 3 andre kategorier. Det kan være vine som er eksperimenterende med nye fremstillings- eller lagringsmetoder eller vine som kun er 1 eller 2 år gamle.
  • Crianza vine skal være mindst 3 år gamle og lagre mindst 1 år på fad, de hvide dog mindst 6 måneder.
  • Reserva vinene skal lagre i mindst 3 år inden de frigives og heraf skal de ligge mindst 1 år på fad og mindst 6 måneder på flaske. For de hvide vine er minimumslagringen 2 år, heraf minimum 6 måneders fadlagring
  • Gran Reserva vine har ligget mindst to år på egetræsfade og 2 år på flaske, inden de kommer på markedet. De hvide vine skal lagre mindst 4 år på flaske og minimum 6 måneder på egetræsfade. Det er kun i de bedste årgange, at vinen kan holde til så lang lagring, så Gran Reserva laves ikke hvert år.
  • Endvidere kan man på etiketten se hvilke af de tre underområder vinen er fra: Rioja Alta, Rioja Alavesa og Rioja Oriental. Men også hvilken kommune vinen er fra og som et nyt tiltag også ”Viñedo Singular” en geografisk betegnelse som udpeger vin fra bestemte vinmarker eller godser og er direkte knyttet til terroir.

Her er nogle eksempler på gode vine fra Rioja

8-vin.png

Importør

Vin

Erik Sørensen

Bodegas Obalo Crianza 2016
kr. 160,-

Taster Wine

Marqués del Atrio Crianza 2015
kr. 109,75 

Meny

Marques de Concordia Crianza
kr. 99,95 pr. fl.  2 fl. Kr. 160,-

Brandis

Reserva fra Contino 2014
kr. 249,-

Laudrup Vin

Muga Selección Especial 2014
kr. 299,-

Philipson Wine

Cuvée Philipson Telmo Rodriguez 2011
kr. 134,95, kr. 79,95 v/12 fl.

Vinoble

Miguel Merino Reserva 2012
kr. 299,-

Theis Vine

Horizonte de Exopto Tinto 2016, Bodegas Exopto
kr. 179,95, kr. 159,95 v/12 fl.