Kan du se forskel? Stort modefirma har lavet en AI-kampagne. Og folk er rasende
Filippa K har skabt en kampagne med AI-billeder, der har gjort folk så rasende, at de nu har trukket den tilbage. Men er det egentlig det svenske tøjmærke, der har fat i den lange ende?
En ny kampagne fra det svenske tøjmærke Filippa K har sat
sindene i kog hos en lang række kreative og følgere af mærket på sociale
medier.
For hvor den etablerede modebranche er kendt for at skabe
billedmateriale med verdens dygtigste fotografer, stylister og modeller, har Filippa
K valgt at gå en ny vej.
Billederne er ellers flotte. Svensk sommerstemning.
Sort-hvide billeder ved vandet på en ø. Smukke mennesker. En vaskeægte skandinavisk sommerdrøm.
Men intet af det er virkeligt.
Alt er skabt på en computer med hjælp fra kunstig
intelligens.
”Lightweight linen for sun-drenched days,” står der skrevet
i billedteksten til et lækkert sort-hvid fotografi af en kvinde iført hvid
Filippa K-skjorte på en strand. Og så:
”This image was generated with the help of AI.”
Det har skabt røre blandt kreative og i kommentarsporene på
de billeder, Filippa K har delt på deres sociale medier.
Annonse
Reaktionerne er direkte:
”Filippa K stopped being cool after deciding to generate a
whole campaign with AI that copies real artists work,” skriver en følger. En anden
udtrykker også skuffelse:
”Extremely disappointed to see you using AI that copies
creatives, particularly as your brand is aligned with sustainability. Seems
off. Won’t be buying again.”
Den massive kritik har senest fået Filippa K til at trække
kampagnen tilbage, skriver Dagens
Nyheter. Euroman har rakt ud til Filippa K for en kommentar, men har endnu
ikke fået svar. Til Danmarks
Radio har PR-chef for Filippa K, Amelia Sciard, imidlertid skrevet:
”Da problemstillingen blev gjort os bekendt, fjernede vi de
pågældende billeder. Vi har efterfølgende også besluttet at tage kampagnen ned
i sin helhed fra vores kanaler, mens vi gennemgår materialet og vores interne
processer.”
En vigtig del af kritikken af kampagnen handler om det
grelle i at kopiere rigtige menneskers arbejde. Og det er værd at bide fast i. For
flere posts på sociale medier har påpeget det store sammenfald, der er med
tidligere kampagner fra andre brands – som er skabt af rigtige mennesker og
rigtige modeller, vel at mærke.
Et eksempel er dette, der sammenligner et
billede fra Filippa K’s kampagne med et ditto fra en Arket-kampagne fra 2021,
der er fotograferet af den svenske fotograf Johan Sandberg:
Arkets kampagne af fotografen Johan Sandberg (t.v.) og Filippa Ks AI-generede kampagne (t.h.).
De fleste ved efterhånden, at kunstig intelligens bliver
trænet på ”rigtigt” arbejde. AI-genereret tekst er trænet på tekster skrevet af
mennesker. Det samme med video og billeder.
Med hvad er egentlig problemet? For intet i det, Filippa K
har gjort, er ulovligt. Om det er et udtryk for dårlig dømmekraft fra en
virksomhed, der i høj grad lever af god smag og godt design, er en anden snak.
Man
kunne også fristes til at påstå, at det er kløgtig brug af teknologi, der har
sparet virksomheden for en masse udgifter til produktion af en kampagne. Det er
fotograf Daniel Stjerne dog uenig i:
Annonse
”Kampagnen er
en fuckfinger til dem, der har været med til at skabe brandet Filippa K gennem
tiden. De omsætter for 430 mio. svenske kroner om året, og det står dem frit
for, hvordan de vil brande sig. Men jeg synes, det er dybt uinteressant, og det har
intet med virkeligheden at gøre,” siger Daniel Stjerne.
Hvorfor skal man stadig booke fotografer og modeller og
stylister, når det hele kan blive lavet meget nemmere på en computer?
”Man mister
kontrollen over det output, der kommer ud, når alt er computergenereret, og
ender med at stole så meget på rigtigheden og kvaliteten af det, at man glemmer
at stille sig kritisk overfor det,” siger Daniel Stjerne.
Han er dog på
ingen måde skræmt af AI, og bruger det også selv i sit arbejde. Han oplever,
hvordan han sammen med kunder kan skabe moodboards og tale om referencer
ud fra kunstig billedgenerering.
”AI er et
fantastisk værktøj. Det er absurd genialt. Det har gjort det ufatteligt meget
nemmere og billigere at forlænge en baggrund i et billede, at fjerne en krølle
fra noget tøj eller at fjerne en bums. AI har udviklet geniale værktøjer til at
gøre et billede skarpt, hvis det er lidt uskarpt. Det kan fjerne baggrundsstøj i
et videoklip. Men at bruge AI alene, som tilfældet er her med Filippa K, er
lige så kedeligt og uinspirerende som en fodboldkamp mellem Bot-hold 1 og Bot-hold
2,” siger han.
Billeder fra Filippa Ks AI-genererede kampagne.
Spørger man en AI-rutineret kreativ person, den tidligere
reklamemand Peter Stenbæk, er tonen en lidt anden. Han er begejstret ved
perspektiverne ved AI, men forholder sig stadig kritisk til kampagnen for
Filippa K. De mangler noget helt essentielt:
”De har ikke skabt en original tanke, før de begyndte at bruge
AI-værktøjet. For mig at se starter AI altid med en ide, og det er den, man
skal bruge rigtig lang tid på. At arbejde med ideer er helt klassisk, kreativt
arbejde. Og det nye er så, at AI kan hjælpe med at færdiggøre din ide.”
Den manglende idé er problemet?
”Hvis du ikke laver dit forarbejde godt nok, laver din AI
bare en kopi af noget andet. Hvis du ikke giver den noget originalt at arbejde
med, finder den på noget selv. Og det er det, der giver AI ’a bad name’,” siger
Peter Stenbæk.
Hvor lang tid vil du tro, at de har brugt på det?
Annonse
”Hvor lang tid tager det at skyde en modekampagne, hvor 20
mennesker er inde over og alle skal mene noget? Lang tid. Det her kan man vel
lave på en time. Selve eksekveringen tager ikke lang tid. Men det hårde
forarbejde med at udvikle en intention mangler fuldstændig. Og så sker det, at
de bliver taget i at kopiere noget eksisterende, og det er det, der ikke må
ske.”
Hos Filippa K har man taget konsekvensen af den massive
kritik, der er kommet i kølvandet på kampagnen, og har taget kampagnen ned.
Euroman har forsøgt at række ud til Filippa K for en
kommentar, men har intet svar fået inden redaktionens deadline. Vi ville gerne
have spurgt ind til de etiske og økonomiske overvejelser bag kampagnen. Vi
ville også gerne have spurgt, om anvendelsen af kunstig intelligens til
skabelse af kampagner flugter med Filippa K’s tradition for godt design og
skandinavisk æstetik, hvor sanselighed og håndværk synes at være i fokus.
Dette er formentlig ikke sidste gang, vi ser et etableret
modehus med tradition for at bruge dygtige fagfolk ty til løsninger genereret
af kunstig intelligens. Vi skal stadig vænne os til, at AI kan bidrage til
kreative processer – og i nogle tilfælde helt overtage dem.
Det bliver interessant at følge, hvor grænsen går mellem
menneskelige evner og computergenererede kræfter – og hvordan den grænse kommer
til at flytte sig i takt med, at AI bliver en større del af vores liv.
De mange reaktioner fra følgere af Filippa K er dog et godt
vidnesbyrd på, at ikke alle deler den samme teknologibegejstring.
Jeg har været en kæmpe egoist. Jeg har levet et meget, meget travlt liv, siden jeg var et ungt menneske og startede mine første firmaer. Jeg har siddet i spidsen for en international koncern i 18 år, hvor jeg rejste over 170 dage om året. Og der har det altid været Inge, som fik vores hjem til at fungere.