Peter Humaidan forsker i sædkvalitet: "De seneste 40 år er kvantiteten af sædceller i den vestlige verden faldet med 50 procent. Det nærmer sig rock bottom" scroll-down

Peter Humaidan forsker i sædkvalitet: "De seneste 40 år er kvantiteten af sædceller i den vestlige verden faldet med 50 procent. Det nærmer sig rock bottom"

Det står skidt til med danske mænds evne til at formere sig. De seneste mange årtier er sædkoncentrationen bare dalet og dalet. Faktisk har hver femte mand på 30 år problemer med at gøre en kvinde gravid. Men alt håb er ikke ude, for vi har fået en vej tilbage i kampen. I sin nye bog, ’Supersæd’, fortæller professor Peter Humaidan, hvordan vi får vores mandighed tilbage.

Af Anders Ryehauge
Foto: Tobias Nicolai
Mennesker Euroman

NÅR EN MAND får udløsning under samleje, sender han typisk mellem 200 og 300 millioner sædceller afsted. Herfra skal den enkelte sædcelle tilbagelægge en tur, der svarer til, at et menneske skulle svømme fem kilometer. Det er alles kamp mod alle, de svageste må lade livet i livmodersekretet og livmoderens slimhindefolder eller i en af de mange andre forhindringer undervejs. Kun omkring 250 sædceller når helt frem til æggelederen. De stærkeste 25 overlever den sidste modning, men kun én lykkes med at sejre i det store befrugtningskapløb.

Det er i sig selv en utrolig mission, hver gang det lykkes en sædcelle at befrugte et æg. Det kan gå galt på så mange forskellige måder, og det er kun blevet sværere. De seneste 40 år er kvantiteten af sædceller i den vestlige verden faldet med 50 procent. Det nærmer sig rock bottom, og der er ikke noget, vi kan gøre ved den del. Hver femte danske mand på 30 år har problemer med at gøre en kvinde gravid. Faktisk er danske mænd bundproppen på det europæiske sædbarometer. Man kan kun blive trist af de tal. Men når jeg alligevel er stærkt optimistisk, skyldes det, at vi har fået en ny vej tilbage i kampen – fokus på kvaliteten. Det kan ikke alene give os supersæd, men også vores mandighed tilbage. Tidligere har man vurderet sæden udefra. Vi har målt, hvor mange sædceller der er, hvordan de svømmer, og hvordan de ser ud. Men det svarer til at kigge på mit navneskilt og ud fra det prøve at danne sig et indtryk af, hvad jeg er for en person. Det kan man jo ikke. Man skal et spadestik dybere.

MIN HUSTRU og jeg havde selv en lang infertilitetsperiode, hvor vi i ni år var det, man kalder uforklarligt barnløse. Det gjorde mig interesseret i fertilitet, og helt tilbage i 1996 startede jeg en fertilitetsklinik i Skive. Vi var nogle af de første, der prøvede at kigge på DNA-skader i sædceller. Allerede dengang opdagede vi til vores store overraskelse, at omkring 20 procent af alle mænd, der havde fået at vide, at de havde normal sædkvalitet, viste sig at have så svære DNA-skader, at det ville gøre graviditet kompliceret. De seneste år er der kommet mange interessante facts på bordet. For det første står det tydeligt, at livsstil har en påvirkning på sædkvaliteten, men for det andet – og måske endnu mere interessant – kan vi rent faktisk ændre det ret nemt.

Det tager omkring tre måneder at producere en sædcelle. I den proces går den fra stamcellen til at ende med hale og hoved og kan svømme rundt, og hvis man i den periode ændrer sin livsstil, vil man have gode chancer for optimere sin sæd. Derfor behøver den 25-årige gut, der ikke har tænkt sig at lave børn lige nu, ikke at være hellig. Han skal leve det liv, han finder bedst. Men den dag, han vil være far, bør han lægge sin livsstil om for at få den størst mulige chance for at gøre sin partner gravid på kortest mulig tid.

Se, hvad vi ellers skriver om: Mænd og Sex