Det danske herretøjsmærke BRAND8 har valgt at tage konskvensen af den seneste tids internationale succes, og åbner nu deres egen internationale webshop.

Webshoppen holdes i den samme minimalistiske æstetik som tøjet, der har tydelig rod i den skandinaviske designtradition. Der handles kun mærkets egne kollektioner, som primært fokuserer på t-shirts, sweats og skjorter. Tøjet designes af Kristina Søndergaard, der tidligere har arbejdet for blandt andre Norse Projects, Mads Nørgaard og Wood Wood. 

I forbindelse med åbningen af den nye webshop, har BRAND8 lavet en lille videoforfolkning af den nye efterårskollektion 'City Surfaces'.