TAG Heuer Carrera har siden 1960’erne været uløseligt forbundet med motorsport, fart og ræs.

Det klassiske Carrera-ur blev opfundet af Jack Heuer, oldebarn til TAG Heuers grundlægger Edouard Heuer, og skilte sig med det samme ud ved både at kunne vise klokken og samtidig også fungere som stopur. Uret var stilrent designet med sin runde urskive og ’hornet’, der holder remmen på plads. Det er i øvrigt opkaldt efter det mexicanske gadeløb Carrera Panamericana, som løb af stablen fra 1950-55.

Carrrera1603.jpgNu kommer Carrera-modellen i en opdateret, limited edition-version, som markerer, at TAG Heuer har eksisteret i 160 år – siden 1860.

Uret ligner til forveksling den ikoniske Carrera-kronograf kaldet ’2447S’, udover at det er tre millimeter større end originalen.

Derudover indeholder det nye ur selvfølgelig det selvoptrækkende Heuer-02-værk, som er produceret på TAG Heuers fabrik i Chevenez. Det består af 168 komponenter og garanterer en gangreserve på 80 timer.

Carrera1604.jpgTAG Heuer Carrera 160 limited editions sendes på markedet i blot 1.860 eksemplarer – og både ordene ’1860’ og ’limited edition’ er indgraveret i bagkassen.

Uret kan købes fra juni og vil koste i omegnen af 50.000 kroner.