Mod slutningen af ’Mads P – Væddeløber og verdensmester’ opdager man, hvad der skiller de allerbedste cykelryttere i verden fra resten af feltet.

Ikke bare det seneste styrt, der slår dig til lirekassemand, men det at man kan styrte i det hele taget.

Mads Pedersen kører hvert løb, som om han ikke kan styrte og aldrig kan tabe. Som om tilfældet og den vilkårlige skæbne ikke også denne gang skal stille sig mellem ham og hans inderste mål. Det er det, der gør ham til en cykelrytter med en særlig fascinationskraft. Han giver ikke bare fanden i vold, han har lagt sig ud med guderne og det uransagelige i livet.

Det blotlægger han – sammen med pennefører og en af dansk cyklings allerbedste storytellere, Per Bausager – over små 300 meget velskrevne og fotodokumenterede sider, der er et must read for alle cykelsportsfans. Her kommer vi helt tæt på historien om rytteren Mads P, der er kørt fra barndommens asfalt på Midtsjælland til de øverste trin på podierne i de hårdeste og mest mytologiske cykelløb i verden.

Per Bausager fortæller i bogen, at idéen til en biografi om Mads Pedersen begyndte for enden af en knust drøm. ”Det sorteste hul i Mads’ karriere,” som Bausager skriver. Vi er i foråret 2019 og Mads Pedersen er brudt sammen i holdets bus efter at være udgået af Flandern Rundt. De ben, der med raketfart har bragt ham ind blandt de øverste på et af verdens bedste cykelhold, Trek Segafredo, er gået i krampe igen, og han ved ikke hvorfor.

Men det er ikke dødskramper. Det er fødselsveer. Eller, det er begge dele. For det er her i bussen, at naturtalentet, for hvem alt er kommet let, dør, og den kompromisløse rytter fødes, der få måneder senere vinder et brutalt, koldt og vådt VM i Harrogate, England.

Det tegner den gennemgående fortælling i Mads P’s 26-årige liv. Fjenden for ham er ikke i sidste ende konkurrenterne, denne verdens Colbrelli, Van Aert og Van der Poel. Det er de skæbnesvangre omstændigheder, der på trods af hans forsøg på at eliminere dem, er ude af hans kontrol: styrtene, benene der pludselig ikke vil, punkteringerne på de værst tænkelige tidspunkter.

Ja, han vinder meget, men igen og igen spærres han vejen til sine drømme om målstreger, hæder og det øverste podie i de belgiske klassikere, Flandern Rundt og Paris-Roubiax. Og igen og igen finder han en forsølvet syning om ulykkens mørke sky, rejser sig og stævner ud, som om intet kan røre ham.

Lige der erkender man, at professionelt cykelløb køres i zonen mellem russisk roulette og græsk skæbnedrama.

Det var Hannah Arendt, der pegede på, at de græske sagnhelte handlede uden konsekvensberegning. Sådan er det også med de bedste ryttere, fortæller Bausager, ”de ser sig ikke tilbage”. Mads Pedersen er Akilleus på to hjul. Stolt, vred, ærekær som ind i helvede, dominerende, storladen og vindende.

Han taler gadedrengens poetiske dansk i lige linje fra Brian Holm og Kim Larsen og har et konstant blik for den sjove anekdote. Bausager hører til blandt dansk sportsjournalistiks bedste skribenter, og man er med andre ord i særdeles godt selskab med de to.

Selvfølgelig er det tidligt i livet at skrive selvbiografi som 26-årig. Historien om den falmende fysik og de nye unge oprørere, som giver andre sportsbiografier vemod og kontravægt til sejrene, udebliver af gode grunde her. Men Akilleus dør jo heller ikke i Iliaden, og Iliaden er stadig en god fortælling.

Men et eller andet sted derude er der skudt en pil afsted. Lige nu hører vi ikke dens hvislen gennem luften for al jublen og lyden af en mester på vej mod målstregen. Men når den rammer Akilleus i læggen, går vi fra fascination af stjernen til identifikation med mennesket. For det er i nederlaget, vi genkender os i hinanden.

Lad der gå lang tid endnu, hvad angår Mads P. Må han vinde sit Paris-Roubaix og gerne flere gange. Men skriv så også det andet bind, når tiden er nået sin fylde.

'Mads P - Væddeløber og verdensmester' koster 300 kroner og kan købes her.