Formel 1 gør meget i øjeblikket for at tiltrække nye fans til sporten. Op til denne sæson ændrede de logo for første gang i 23 år med netop det formål, og nu er de klar med næste initiativ - en Netflix-dokumentarserie om motorsporten.

Snart kan du komme helt tæt på Kevin Magnussen og de andre stjerner i Formel 1.

Netflix ønsker at tage dig ind i cockpittet og i hjertet af Formel 1 - paddocken, som er her, hvor kørerne og teamcheferne frit kan gå mellem hinanden uden at blive antastet af tusindvis af ivrige motorsportsinteresserede.

Streamingtjenesten er blevet enig med Formel 1 om at lave en dokumentarserie på 10 afsnit fra den nuværende sæson. Det bliver Academy-Award-vinder James Gay Rees (Senna) og Paul Martin fra Box to Box Films, som skal producere den.

Netflix-serien skal være med til at åbne op for sporten, lyder det.

“Formel 1 er en global sport, som vi aktivt omplacerer fra et motorsportselskab til et medie- og underholdningsbrand,” siger Sean Bratches, der er kommerciel direktør i Formel 1.

“Aftalen med Netflix tjener at lave den fascinerende historie om, hvad der opstår bag scenerne i en Grand Prix-sæson. Dette bliver fra et perspektiv, som aldrig er blevet afsløret og fortalt for fans af sporten før nu. Det vil glæde fans over hele verden og blive en katalysator for at lokke nye fans til.”

Dokumentarserien står til at få premiere i 2019. Optagelserne begyndte ved Australian Grand Prix, der fandt sted lørdag.

LÆS OGSÅ: Formel 1 har fået nyt logo for første gang i 23 år

LÆS OGSÅ: Juventus inviterer Netflix indenfor: Ny dokumentarserie om den italienske storklub på vej

LÆS OGSÅ: Netflix køber rettighederne til ’Monty Pythons’ bagkatalog og kommende materiale