Du skulle have været til OL med herrelandsholdet i år. Hvad har du set frem til?

”At repræsentere mit land. Det er noget af det ypperste, man kan opnå. I håndbold er der store turneringer hvert år, så der er en kæmpe prestige i at komme til OL. At skulle møde op som forsvarende mestre var noget, vi alle sammen havde glædet os meget til. Derudover foregår OL i Japan. Tokyo er en fantastisk by og en by, som har fanget min opmærksomhed, og som interesserer mig på mange forskellige planer. Det er alt fra gadebilledet til deres arkitektur til deres mad, der inspirerer mig utroligt meget. Men først og fremmest så jeg bare frem til at komme til OL og tage revanche for den rigtig sløje EM-slutrunde, som vi spillede i januar.”

Når du ser tilbage på den slutrunde, hvorfor tror du så, at I præsterede dårligt?

”Det gik helt galt, og det er jo det, der gør det sjovt og svært at dyrke eliteidræt. Når man ikke spiller på sit topniveau, bliver man straffet – og det gjorde vi. Vi var ikke gode nok. Vi endte i en masse febrilske situationer, hvor vi, når jeg ser det i bakspejlet, burde have taget det mere med ro og bygget spillet op, så vi ikke stressede så meget. En af de ting, der har ærgret mig erfter slutrunden, er, at jeg ikke var skarp nok i overtalsspil, hvor vi normalt er supereffektive, og hvor min rolle er stor. Men når vi ikke var bedre, så må man også acceptere, at man taber.”