Du er på festival, netværket er overbelastet og batteriet i din smartphone tømmes hurtigere end en pose med kokain i Mediebyen. Selvom det lykkedes os at sætte mennesker på Månen i 1969, er det endnu ikke lykkedes os at opfinde et mobilbatteri, der kan holde længere end en formiddag. Men nu skal du ikke længere fortvivle - hjælpen er på vej.

Mød danske Volt: Et ekstra batteri og en opladningsservice. Du henter et Voltbatteri, når du ankommer til festivalen, og lader din smartphone op, når du er ved at løbe tør. Og så kommer det smarte: For når dit Voltbatteri er løbet tør, bytter du det blot til et fuldt opladt batteri en af Volts boder. På den måde har du altid mulighed for at oplade din telefon uden at være i nærheden af en stikkontakt. Efter festivalen kan du enten tage batteriet med hjem eller aflevere det på festivalen og få din pant retur.

Volt er repræsenteret på en lang række af sommerens festivaler, blandt andre Roskilde Festival, Vig Festival, Langeland Festival og Skanderborg Festival. Det koster 99 kr. bruge Volts bytteservice, som kan benyttes to gange i døgnet. Selve batteriet koster 200 kr. i pant, som tilbagebetales, når det afleveres retur.

Lær mere om Volt her:

LÆS OGSÅ Min Roskilde Festival: Mads Axelsen