Euromans forside er en dansk kulturinstitution.

For en gruppe af danske mænd er det en drøm og en ambition at komme på forsiden af Euroman. For andre er det en kilde til spekulationer og diskussioner, hvem Euroman vælger at sætte på forsiden. Det ses som en indikator for, hvem der ’er noget’ i samfundet lige nu. At være på forsiden af Euroman er en anerkendelse for personen, der er på. Forsiden er en kilde til glæde, ærgrelse, overraskelse, nysgerrighed og debat hos de mange andre, der ikke er på.