Nørrebro kan synes som et virvar af shawarmabikse, bland-selv-slikbutikker og frisører, der kan fikse din fade. Men Københavns multikulturelle epicenter gemmer også på nogle af de bedste og mest uformelle restauranter, hvor du kan spise pasta, der sender dig fluks mod støvlelandet, mæske dig i østers og få en dagens ret, der gør diverse kantiner landet over til skamme. Her er vores guide til de bedste spisesteder i 2200.