Vi kender alle typen.

Du har netop fået din mad serveret, og inden du endnu har nået at få et overblik over, hvad der rent faktisk er på tallerken, har din ven trukket telefonen frem og er i gang med at dokumentere måltidet fra alle vinker. Tilsat et godt filter og et hashtag, fx som #foodporn, er det få minutter efter delt på Instagram.

IKEA siger nok er nok, og slår i deres seneste kommercielle fremstød et slag for, at måltider skal bringe folk sammen og få dem til at slappe af i hinandens selskab. 

Videoen kigger tilbage til det 18. århundrede, hvor smartphones selvsagt var ikke-eksisterende, og hvor god mad var en luksus forbeholdt eliten. Her følger vi et familiemåltid, der skal dokumenteres på gammeldags manér med et portrætmaleri, der efterfølgende fragtes rundt for at få direkte feedback på værket. 

Den humoristiske reklame er en klar samfundskritik af vores mobildominerende hverdag, og selvom IKEA vil selvfølgelig udover den moralske prædiken også gerne vil sælge deres møbler, kan man kun bifalde budskabet. Om det så stopper folk fra at tage billeder af deres mad? Næppe. 

Se hele videoen her: