Traileren til den kommende storfilm ’1917’ er landet. Sam Mendes, der senest har instruet 007-filmen ’Sky Fall’, har kastet sig over Første Verdenskrig i filmen ’1917’, hvor to britiske soldater får en umulig mission. De skal viderebringe en besked på fjendens territorie, som vil forhindre deres egne mænd i at falde i en dødelig fælde. Blake, den ene soldat, har også personlig interesse i, at missionen lykkes. Hans bror er en del af tropperne, som de to hovedpersoner forsøger at redde.
 
Game of Thrones’ Dean-Charles Chapman og George Mackay står øverst på en rolleliste, der også tæller stjerner som Benedict Cumberbatch, Colin Firth, Richard Madden, Andrew Scott og Mark Strong.
 
’1917’ får dansk premiere den 23. januar.

Se den første trailer her: