Screenshot 2023-09-25 at 13.08.46.pngAnsigtscreme → Origins’ Ginzing Energizing Gel Cream. Den har koffein og alt muligt stilet i sig. Jeg købte den før en fotoskydning til Børsen på den sidste dag af en lang modeuge i sommer, hvor søvn var en mangelvare, og mit ansigt var som smeltet. Jeg bildte mig ind, at den virkede, mens jeg svedte drinks ud og spillede mit livs dårligste tennis foran kameraet.

App → Gmail og Slack til arbejde. Sleep Cycle til hver morgen at blive mindet om, at jeg sover for lidt og for dårligt. Tennis TV for at følge med i ATP-turneringerne rundt omkring i verden.

Arvestykke → Bent Fabricius-Bjerres ’Mit livs melodi’ på CD. Min farmor fik demens, da jeg var teenager, og min bror og jeg besøgte hende et par gange hver uge, hvor vi havde de samme hyggelige samtaler om vejret og dronningen og spiste kager, mens CD’en kørte på hendes gamle Bang & Olufsen BeoCenter-anlæg igen og igen. CD’en er et sted på mit loft, og arvestykket dyrker jeg nu mest i følelsesmæssig forstand via Spotify.

Bog → ’The Catcher In The Rye’ af J.D. Salinger var den første bog, jeg blev forelsket i. ’Open’ af André Agassi er også legendarisk.

Briller → Ingen.

Bukser → Our Legacys Second Cut jeans.

Bælte → Noah.

Cocktail → Negroni. 

Duft → Gypsy Water af Byredo.

Film → ’Stand By Me’. Og ’Hypnosen’ af mine dygtige venner Mads Stegger og Ernst De Geer, som jeg har været heldig at se, inden den kommer i biograferne næste år.

Fjende → Min ven Peter Ravn, som jeg ofte spiller tennis med. Han er så nedtur. Slår ham næste gang.

Frakke → En mørkeblå car coat fra United Arrows, som jeg købte i Tokyo sidste efterår.

Gadget → Min Theragun (et massageapparat der lindrer ømhed i musklerne, red.), som jeg bruger efter dødstennis.

Hat → Caps fra Palmes eller Rafael Nadals Nike Tennis-linje. 

Hotel → Silver Lake Inn i Los Angeles. Og The Courts, som er et lille tennishotel med fire baner og en pool, som nogle venner driver tre timers kørsel ude i ørkenen syd for Los Angeles. Det er det tætteste på paradis, jeg i mit liv har været. Find det på Instagram. 

Jakke → Lige nu er jeg ret glad for en windbreaker, som jeg fik af mine venner fra Dime. 

Jakkesæt → Japanske Nanamica til de varme sommerbryllupper. 

GettyImages-156909840.jpgKunstner → Jeg var i New York sidste uge og faldt på røven over MoMA’s nye Ed Ruscha-udstilling. Ellers det meste fra abstrakt ekspressionisme- og color field-perioderne: Jackson Pollock, Mark Rothko, Helen Frankenthaler, Ellsworth Kelly etc. I nutiden er det mine gode venner Frederik Nystrup-Larsen og Oliver Sundqvist, der altid blæser mig bagover.

Morgenmad → En grøn smoothie, der ikke smager helt nice, men som giver mig det meste, jeg skal have i kroppen for at få en god dag. Og en liter vand. 

GettyImages-928630364.jpgMotionsform → Tennis, for altid.

Motto → ’Hvis man gør noget, så skal man gøre det ordentligt, eller også skal man lade være.’ Sagt af Kim Bodnia i ’I Kina spiser de hunde’. Rimelig ristet reference, men den rammer sgu meget godt.

GettyImages-109773602.jpgMusik → Nick Cave. The National. Cat Power. Harry Nilsson. Og alle sange af Rolling Stones, der kan drive en voksen mand til tårer. 

Møbel → Amanta-sofaen af Mario Bellini for C&B Italia fra 1966. Købte den af en ven, efter jeg havde sovet på den i en måned, da jeg crashede i hans lejlighed for mange år siden. Nu står den på vores kontor. En dag skal den ompolstres.

Overspringshandling → At sende idiotiske ting til mine venner på Instagram. De hader det. Det gør jeg også.

Podcast → ’Topspin’, en ny dansk tennispodcast. Og vores venner hos ’How Long Gone’, som vi har lavet samarbejder med i Palmes af flere omgange – senest i København i august til en live podcast med Mikael Bertelsen som gæst.

Pung → Comme des Garçons.

Rejsedestination → Fanø. Tokyo. New York. I den rækkefølge.

Råvare →  Østers. 

Sengetid → Alt for sent. Lærer det aldrig.

Skjorte → Lige nu er det vores oxford-skjorter fra Palmes.

Sko → Loafers fra Blackstock & Weber. Håndlavede sneakers fra Diadora, lavet på deres fabrik nord for Venedig.

Slips → Nej, det er okay.

Smykke → Har to ringe, et armbånd og en halskæde fra svenske All Blues, som jeg aldrig tager af.

Spiritus → Er vermouth en spiritus? Ellers de vine, som min storebror, der har Hands-On Wines i Odense, prakkede mig på, sidst jeg var på besøg hos ham.

Strømper → Palmes.

T-shirt → Hvide T-shirts fra Uniqlo U. Vintage T-shirts købt i diverse butikker i USA. Den gamle Hanes i 50/50-kvalitet (halvt bomuld, halvt polyester, red.), man kan finde derovre, er en drøm at have på.

Taske → Porter-Yoshida til arbejdsdagen. Vores egne tote bags til alt andet.

Transportmiddel → Færgerne Fenja og Menja, som går til Fanø.

Trøje → En afdanket, vintage Louis Vuitton-sweatshirt, jeg købte hos fra min ven Frank, som driver Leisure Centre, en vintagebutik på Hester Street i New York. Jeg er ret sikker på, at den er bootleg (uægte, red.), hvilket kun er et plus i min bog.

Underbukser → Man behøver ikke fortælle alt til alle, gør man?

Undskyldning → Hader at undskylde, men hvis man skal, så er det selvfølgelig nemmest at være ærlig. Og sig det for guds skyld på dansk. Min far lærte mig af med at sige ’sorry’ frem for ’undskyld’, da jeg var barn. Det er for nemt at sige ’sorry’; det føles mindre oprigtigt.

Ur → Min iPhone. Er for uansvarlig til at have et pænt ur. Det kommer nok en dag.

Tatovering → Mine brødres navne.

Vågnetid → Mellem klokken 6 og 7. Som sagt, jeg sover elendigt.