Man behøver hverken at være rockstjerne eller sportsikon for at hoppe i et par kanvassko. Faktisk langt fra endda. Det er fodtøjets svar på jeans, den er demokratisk som ingen andre sko: Den går til det meste.
Om du vælger jeans, shorts eller et par løse herrebukser, vil kanvasskoens, ofte simple, silhuet understøtte det stilrene udtryk. Derudover er den økonomisk inden for rækkevidde. Og så tåler den nogle tæsk, ja, faktisk bliver den vel kun pænere af en smule imprægneret snavs i bomulden til at tage toppen af det boksfriske udtryk.
Vi kender alle Converse og Vans, der gennem tiden har ikoniseret den simple kanvassko, men der findes også alternativer. Vi har valgt tre par, du med sikker hånd kan tilføje til skohylden.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.