Nyheder fra urfronten: To nye modeller, der lader dig se helt ind i urværket

Der er atter nyt fra urfronten. Denne gang er det Baltic og Zenith, der står klar med nye modeller og lanceringer.

Nyheder fra urfronten: To nye modeller, der lader dig se helt ind i urværket
Offentliggjort

Bipolar

Baltic Watches har med BiCompax 002 lavet en moderne fortolkning af en klassisk kronograf fra 1940’erne med to subdials og en sektorskive, der består af to koncentriske cirkler på urskiven, som markerer timer og minutter. Den moderate kassediameter på 38 mm og brugen af plexiglas bidrager til det overbevisende vintageinspirerede look.

Baltic er et internationalt orienteret ur-firma, der får deres hardware fra Hongkong (urværket er et manuelt optrukket, kinesisk fremstillet Sea-Gull), deres læderremme fra Frankrig og øvrige accessories fra Italien. Det hele samles og reguleres på eget værksted i Besançon, som er Frankrigs traditionelle hovedstad for urproduktion. Uret er udstyret med en gennemsigtig bagkasse, vandtæt til 50 meter og fås i tre forskellige skivefarver.

Åbent hus