Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Politiske sex-skandaler: Fem amerikanske klassikere

Politiske sex-skandaler: Fem amerikanske klassikere

En politisk sex-skandale er sjældent en kedelig affære, og endnu en gang er den demokratiske politiker Anthony Weiner kommet i vælten. Weiner har fyret lidt for friskt op for mms’er med lumre billeder og tekster til kvinder, der ikke er hans kone. Men Weiner er ikke alene om at måtte undskylde for sine ”sex-kapader”. Euroman har samlet fem sex-skandaler fra det amerikanske politiske liv.

Anthony Weiner
Lad os starte med den aktuelle Anthony Weiner, eller Carlos Danger som han ironisk nok har brugt som pseudonym i sine henvendelser til kvinderne. Weiner, som er borgmesterkandidat i New York, var første gang forsidestof med en sex-skandale i 2009, hvor han tweetede pikante billeder af sig selv til en række kvinder. Hans reaktion herpå var, at hans konto var blevet hacket. Men da flere og flere billeder så dagens lys, måtte han indrømme til sidst. Efter sigende havde han en online-affære med seks forskellige kvinder. Fru. Weiner står stadig ved hans side efter de to skandaler, dog kan Weiner højst sandsynligt sende lange blikke efter borgmesterposten. En huskeregel, der her virker passende: "If you tweet your meat, you lose your seat".




Gary Hart
Demokratisk senator i Colorado (1975-1987). Gary Hart stillede op til præsidentvalget to gange, i 1984 og i 1988. I 1988 betragtede mange ham som et godt bud på demokraternes præsidentkandidat indtil nyheden om en affære tog fart. Der florerede således billeder af Hart, hvor han "hyggede" med kvinden Donna Rice på yachten med det meget passende navn, Monkey Business.




Marc Sanford
Hele miseren begyndte med at Marc Sanford pludselig forsvandt. Den 18. juni 2009 kørte guvernøren fra sit hjem i South Carolina og stoppede med at svare sin telefon. I omkring en uge var han AWOL. Sandfords kone påstod, at han "skrev på noget", en rådgiver sagde, han var i gang med at "lade batterierne op", mens en tredje sagde, han var ud og "trekke". En journalist fik dog fingrene i ham i Atlanta lufthavn efter en uges tid, hvor guvernøren kunne fortælle, at han havde været i Buenos Aires. Byen kogte over og krævede en forklaring. Og den kom. Sanford havde besøgt en argentinsk kvinde, som han havde en affære med. Han undskyldte til sin kone og fire sønner, og påstod han havde "spent the last five days of my life crying in Argentina".



Eliot Spitzer
Den korte historie er, at Eliot Spitzer dyppede fingrene i købekagen, altså en prostitueret. Men den er vist lidt mere kringlet end som så. Skattevæsenet undersøgte hvorfor den daværende guvernør for New York forsøgte at overføre omkring 10.000 dollars til en forretning ved navn Emperor’s Club. Det ene førte til det andet, og pludselig blev manden, der selv havde jagtet prostitutionsringe, som New Yorks tidligere hard-charging attorney general, afsløret som Client No. 9. Eller Eliot 'Luv Gov' Spitzer. Rygterne vil vide, at republikanske Wall Street-kræfter havde en finger med i spillet. Noget som blandt andet kom frem i dokumentaren ’Client 9: The Rise and Fall og Eliot Spitzer’ fra 2010.  Og her i 2013 er Luv Gov endnu en gang at finde på stemmesedlen i New York.




Bill Clinton
Sidst, men absolut ikke mindst, en skandale som du med garanti husker, en ægte klassiker. Bill Clinton, der trods alt "did have sexual relations with that woman, Monica Lewinsky". Det var telefonsamtaler mellem Lewinsky og hendes veninde Linda Tripp, som sidstnævnte optog, der var the smoking gun. Her fortalte Lewinsky om hendes party time med El Presidente. Få genopfrisket det legendariske klip, hvor Clinton nægter alt lige her.