Velkommen til det nye Euroman Premium – mere originalitet til dig

Sidste afsnit af Euromans webserie ’Pist væk’: Josefine Lützau afslutter sæsonen i Andorra

I sidste afsnit af ’Pist væk’ (i hvert fald for denne sæson) deltager Josefine Lützau i freerideløbet Ordino Arcalís i Pyrenæerne.

Vi er kommet til sidste afsnit i vores webserie ’Pist væk’, hvor vi har fulgt den 22-årige freerider Josefine Lützau, mens hun har konkurreret i de vildeste offpist-skiløb med målet om at kvalificere sig til den professionelle Freeride World Tour.

Skisæsonen er ved at nå sin ende, og Josefines sidste løb i Andorra står for døren. Konkurrencen består af to løb, som er fordelt på to dage.

Første konkurrencedag starter ikke som forventet. En freerider er styrtet og har brug for en redningshelikopter, så efter fire og en halv times ventetid på toppen af bjerget aflyses dagens løb.

Til alles glæde kan den næste konkurrence afholdes dagen efter. Josefine er godt forberedt og glæder sig, men presset er stort. Gennem hele sæsonen har hun oplevet en del nedture, så for at opnå en god placering på ranglisten, skal hun afslutte sæsonen med en podieplacering.

Se, hvad vi ellers skriver om: Ski