Foto: Ritzau

Finn Nørbygaard: "Jeg var ikke verdensmester i at håndtere al den popularitet i 90'erne"

Den 65-årige komiker, radiovært og psykoterapeut Finn Nørbygaard fortæller om sin største skuffelse, om sit indre Tyra-felt og om at være dårlig til at være rig.

 

Hvornår vidste du, at du var sjov?

”Da jeg var fem. Jeg optrådte altid for venner og familie. Jeg var desuden bagud i skolen og blev presset, hvis jeg skulle læse højt i klassen. Så kunne jeg finde på at sige noget underligt eller danse rundt. Jeg fik min første rolle, da de andre i klassen stemplede mig som sjov. ’Finn, du er fandeme så skør. Sig noget sjovt til vikaren, mand!’ Der startede det.”

Hvilken begivenhed ændrede dit liv?

”Jeg indsendte i 1986 min ansøgning om orlov fra skolevæsenet i Aarhus for at forsøge at slå igennem i showbiz. Det var et kæmpe spring, som havde været længe undervejs. Jeg havde drømt om det, siden jeg var knægt. Efter en måned skrev jeg tilbage til skoleledelsen og bad dem se bort fra ansøgningen om orlov. Jeg sagde op. Problemet var, at når folk, som ikke kendte mig, spurgte: ’Hvad laver du så?’ så kunne jeg ikke finde ud af, om jeg var lærer, eller om jeg var i showbiz.

Jeg indså, at lærerjobbet var et sikkerhedsnet, som hæmmede mig. Så var det nemmere at få en klargøring: ’Jeg hedder Finn, og jeg er i showbiz.’ Det der med livrem og seler, som jeg egentlig er opdraget med, duede ikke for mig. Det viste sig så heller ikke at blive aktuelt. Jeg brød igennem over night sammen med Jacob (Haugaard, red.). Inden vi havde set os om, lå der to spillefilm og nogle kontrakter på Squash-reklamer.”

Hvad er din største skuffelse?

”Da jeg i 1979 søgte om optagelse på teaterskolen i Aarhus og ikke kom ind. Det var en sindssyg skuffelse, jeg var helt smadret. Jeg forestillede mig, at underholdningsbranchen var noget med at arbejde dybt med rollerne om dagen, spille om aften og så drikke og hore hele natten. Det lød da spændende! Men det var et held, at jeg ikke kom ind, for det sparkede min solistkarriere i gang.

 

 

Finn Nørbygaard

Fik sit gennembrud som komiker i 1986 i en tv-rolle som billetkontrollør sammen med Jacob Haugaard. Mange år senere mistede Nørbygaard aktier til en værdi af 437 mio. kr. ved IT Factorys konkurs i 2008. Senere har han haft succes med foredraget ’Rejs dig og kom igen, stærkere!’ med fokus på de ressourcer, vi alle har til rådighed i en krise. Han arbejder i dag som psykoterapeut og som
radiovært på Radio24Syv.

Da jeg senere læste dramaturgi, lærte jeg, at teateruddannelsen var meget mere disciplineret, end jeg havde forestillet mig. ’Gå hen til det kryds, vend dig om og sig replikken’. Min tilgang var meget mere flippet og anarkistisk.”

Hvad er din største succes?

”I 1997 lavede jeg solo-showet ’Mig og Elvis’, som jeg turnerede med i halvandet år. 136 jobs, som stadig er dansk rekord. Det var afsindigt. Mit held var, at der dengang ikke var andre solister. I dag er der 10-12, som skal deles om det samme marked. Når Jan Gintberg eller Anden går nede i foyeren, så ser de jo plakater af deres konkurrenter og kollegaer. Jeg ville sgu nødig stå der i dag.”

Hvad er den største begivenhed i dit liv?

”Der er to hovedårer i mit liv. Den ene var underholdning. Det er som en oliekilde, jeg har øst af i 30 år. Men i nullerne begyndte mit indre Tyra-felt at tørre ud. Hvor underholdning før havde været mit et og alt, begyndte jeg pludselig at vægre mig ved at skulle en tur til Holstebro for at optræde. Når man begynder at tænke ’fuck mand, orker jeg det’, er det tegn på, at kilden er udtømt.

Jeg lavede et show i år 2000, ’Finn & Co’, som skulle være mit mesterværk. Jeg var vant til at få fantastiske anmeldelser og husker en forside i Jyllands-Posten, hvor jeg blev kaldt ’den nye Dirch Passer’. I stedet blev showet høvlet ned. Jeg var martret af anmeldelserne og tænkte: ’Hvad skal jeg nu? Være pedel på en skole?’ Så kom en pige hen til mig og sagde: ’Jeg har været på et kursus i gestaltterapi. Var det noget for dig?’ Jeg havde gået i terapi før, men ikke forestillet mig at tage kursus i det. Jeg endte med at tage en uddannelse på seks år. Det ændrede alt. Det er stadig den terapeutiske åre, som jeg øser af i dag.”

Hvad er det vigtigste, du har lært af din far?

”Min far var mejerist og kom fra Ringkøbing. En stille og god mand, som lærte mig jordforbindelse. Netop den kneb det med i nogle år. Jeg var ikke verdensmester i at håndtere al den popularitet i 90’erne. Jeg kan ikke udelukke, at jeg i perioder havde attituden: ’Gider I godt lige gå væk, der kommer en kendt.’ Der kommer mange kraftige vinde ind, når man er på scenen, som kan rive en omkuld. Man kan blive underlig af det. Der er alkohol og hor, der er mange fristelser til at gøre ens liv dårligere. Jeg magtede det ikke helt, selvom jeg ikke var fuldkommen forfærdelig. Det kan jeg takke min fars jordforbindelse for.”

Hvad skal en mand vide om kvinder?

”Elsk din kvinde, som hun er. Jeg taler af bitter erfaring. Hvis man får den tanke, at man ville blive mere lykkelig, hvis man kunne lave hende en anelse om – ’hvis nu bare hun var lidt mere intellektuel’, eller ’hvis vi nu grinte lidt mere sammen’ – så er man røget ud på et sidespor. Vil man opleve rigtig kærlighed, skal man elske hende, som hun er.”

Har du nogensinde været rigtig bange?

”Da min ekskone for 30 år siden var ved at føde vores søn. Det begyndte så hyggeligt, der var stearinlys og kaffe. Lige pludselig tog fanden ved det hele. Barnet ville ikke ud. På et splitsekund gik vi fra hygge og jordemoder til operationsstue, hvor der stod seks akutlæger med maske og kiggede på en skærm med en puls. Jeg har aldrig været så bange i mit liv. Han blev hevet ud med en hård sugekop, så hans hoved var halvanden meter højt. Men ud kom han.”

Har du et livsmotto?

”’Alt er, som det skal være.’ Det går nogle gange ad helvede til, ja, men det kan være nødvendigt, for så går det op for os, hvor sårbare vi er. Det tangerer en spirituel tanke om, at der er en mening med det hele, som vi måske ikke kan se, før vi kommer længere hen i livet.”

Hvad har været dit livs krise?

”Jeg har haft kriser, som har gjort nas i lang tid. Både kærestesorger og Stein Bagger-sagen. Men jeg ville ikke være det foruden. ’Det man ikke knækker over, går man styrket ud af,’ siger et mundheld, og det er jeg et eksempel på. Når man når helt derned, hvor man føler, at man skal gå til – og sådan havde jeg det – så er det, at man ikke giver op, en måde at sige ja til livet på. Ikke at jeg gjorde noget, jeg sad sådan set bare og hylede, men jeg besluttede mig for ikke at dø. Der kan være noget genfødsel i det. Det var en lang proces, og der gik næsten et år, før jeg mærkede gnisten igen.

Jeg lærte også noget andet: Dengang jeg var sindssygt rig, var sandheden, at jeg bare lå på min sofa. Jeg gad ingenting. Hvor var min produktivitet og kreativitet henne? Der gik råd i mine grundpiller. Jeg gik til i det at være millionær. Min kone var god til det, ’så kan vi købe det og det, så skal vi på cruise!’ Men jeg hader cruise. Den sidste samtale jeg havde med Asger Jensby (direktør i IT Factory, red.) var, at vi skulle børsnoteres. Så havde jeg været god for en milliard kroner. Hvis det var sket, ville jeg stadig have ligget på sofaen og væmmedes ved, at jeg skulle på cruise igen.” 

LÆS MERE: Stort interview med Nicklas Bendtner: "Jeg vil blive ved med at gøre det rigtige"

LÆS MERE: Drux og Flam fra ’Sat Af’: ”Vi møder spillerne i øjenhøjde, mens mange andre journalister forsøger at udstille dem"

LÆS MERE: Stort interview med Jan Gintberg: Født med en godartet humor