Jeg debuterede på Køges 1. divisionshold i 1977, da 1. division var landets bedste række. Dengang trænede vi to eller tre gange om ugen, og når man kigger tilbage på indholdet af træningen dengang, er det svært at forstå, hvor ringe træningspassene egentligt var. Meget ofte løb vi bare tre gange rundt om banen til opvarmning og spillede derefter kamp på to mål resten af tiden.
Dengang var det nogle helt andre klubber, der prægede toppen af dansk fodbold. Okay, OB og AGF var også i den bedste række på det tidspunkt, men ellers var det klubber som KB, B 1903, Næstved, Køge og Vejle. Det var lige på det tidspunkt, hvor man havde indført betalt fodbold i Danmark og inden en række store klubfusioner ændrede dansk fodbold for alt altid.
Selvom det efterhånden er 36 år siden, jeg på nærmeste hold blev en del af dansk topfodbold. kan jeg ikke mindes, at der nogensinde tidligere har været en lige så overraskende start på sæsonen.
De to største klubber i Danmark, Brøndby og FCK, ligger sidst og fjerdesidst, og sidste sæsons sølvvindere fra FCN ligger næstsidst. FCM, AGF og AaB ligger derimod 1, 2 og 3 i superligaen, hvilken er ikke mindre end paradoksalt, når man tænker på, at alle tre klubber har været rigtig hårdt ramt på økonomien og derfor har været nødsaget til at spænde livremmen alvorligt ind. Eksempelvis ved jeg, at FCM's spillerbudget er skåret mere end en tredjedel ned i forhold til for blot et par sæsoner siden.
At starten på Superligaen har været så overraskende, har betydet vildt meget for interessen. Tilskuerne strømmer til og medierne aner ikke, hvilke overskrifter de skal vælge. Skal det være FCK's elendige start, der har medført Ståles genopstandelse i dansk fodbold eller FCN's nedtur efter et par år på toppen? Eller skal det være den jyske succesvinkel, hvor FCM brager derudaf og indtager en suveræn førsteplads? AGF, der p.t. ligger på andenpladsen, er også godt stof. Cheftræner Peter Sørensen tvivler ikke just på egne evner og denne manglende ydmyghed passer ikke helt ind i Jantelovens hjemland. Når der så samtidig er rygter om iskold luft mellem Peter Sørensen og nogle af klubbens største profiler, er AGF også super godt nyhedsstof.
Samtidig vil jeg også lige nævne, at Esbjerg rent faktisk skabte en sensation mod franske St. Etiennem og at de to oprykkere Viborg og FCV rent faktisk har overrasket alt og alle og ligger imponerende placeret på henholdsvis 5. og 6. pladsen i ligaen.
På trods af alle disse oplagte emner, vil jeg dog endnu engang dvæle lidt ved Brøndby. Og nej... Det er ikke kun fordi, jeg engang spillede for klubben og er opvokset i kommunen. Mit tilhørsforhold til eksempelvis FCM er meget større. Her arbejdede jeg tæt sammen med både Glen Riddersholm og Claus Steinlein og kunne samtidig helt vildt godt lide dem. Samt anfører Kristian Bak, der altid har været en af mine helt store favoritter, både som spiller og som menneske.
Jeg fatter ganske enkelt ikke, hvad der sker i Brøndby. Efter to sæsoner hvor klubben har slikket nedrykningsstregen og endt på henholdsvis en 10. og en 9. plads, var der efter min bedste overbevisning lagt op til noget markant bedre i denne sæson. Holdet sluttede sidste sæson af med en forrygende slutspurt. Godt spil krydret med en kolossal fight var ingredienserne. Samtidig kom der ro på klubbens økonomi og en hel ny ledelse blev præsenteret. Den tidligere FCK'er Aldo Petersen blev bestyrelsesformand, Thomas Frank ny cheftræner og Per Rud ny sportschef. Og spillertruppen blev trimmet og styrket. Af alle spillere, klubben skilte sig af med, var det vel kun Jens Stryger Larsens afgang, de fleste Brøndby tilhængere begræd. Dennis Rommedahl og Goodson blev aldrig de bærende kræfter, man havde håbet på.
Til gengæld ind med en masse nye. Senest Kahlenberg og Nørgaard. Og desuden Almebäck, Zohore, Ørnskov og Hradecky. Efter min bedste overbevisning kommer Brøndby markant styrket ud af transfervinduet. Og alligevel forsætter forbandelsen. Efter syv spillerunder ligger man isoleret på sidstepladsen og er lige blevet slået ud af pokalen af 1. divisionsholdet Hvidovre. Vil dette mareridt for Brøndby da ingen ende tage, og hvad skal ledelsen og cheftræner Thomas Frank gøre?
Det har jeg en løsning på: Ikke fordi jeg tror den bliver fulgt, men fordi jeg gerne vil hjælpe ledelsen og Thomas Frank lidt på vej. Behold Thomas Frank minimum indtil vinterpausen. Træk både ham og spillertruppen til side og fortæl dem, at det er en definitiv beslutning. At han er fredet i den næste periode uanset resultaterne. Det vil lette trykket på en cheftræner med et meget stort potentiale, der oplever sit første uvejr som træner. Det vil få ham til at træffe velovervejede beslutninger og ikke kun handle i affekt. Det vil også positionere ham i forhold til spillertruppen. Spillerne har brug for at vide, at det er deres træner, de skal gøre tilfredse og spille for. At det er ham, der tager beslutningerne.
Der har i de seneste år været nok ballade i Brøndby. Nok magtkampe, skjulte dagsordener og fyringer. Den nye ledelse kaldte det selv for "Det Nye Brøndby", da de trådte til for blot få måneder siden. Nu skal de vise overfor hele fodbold Danmark og ikke mindst overfor deres fantastiske fans, hvor anderledes det hele i virkeligheden er.
